To top-professorer i benhård domæne-kamp

DK Hostmaster gør sig lækker med nye tiltag på hjemmesiden. "Desperation før lukketid," lyder det fra professor Kim Viborg Andersen fra konkurrenten Dotdk.

Artikel top billede

Debat-niveauet sprænger næppe karakterskalaen for intellektuel dialog.

Til gengæld afspejler det et benhårdt opgør om, hvem der i fremtiden skal administrere de danske .dk-domæner.

To professorer står bag henholdsvis Afilias selskab Dotdk og DK Hostmaster, der har stået for opgaven igennem flere år.

IT - og Telestyrelsen har besluttet, at Dotdk lever op til de tekniske krav.

Derfor forstår professor i it-implementering Kim Viborg Andersen fra CBS og talsmand for Dotdk ikke, hvorfor DK Hostmaster på sin hjemmeside lige pludselig på forsiden er begyndt at spørge brugerne, hvad DK Hostmaster kan gøre bedre.

"Det virker som desperation lige inden lukketid," siger Kim Viborg Andersen.

Han understreger, at det skam er fint at lave sådan en service, og at DK Hostmaster passende kan bruge input fra brugerene til at forbedre deres administration af dk-domæner frem til februar, når et andet selskab overtager.

"Men det virker lidt tyndt i koderne at gøre det nu, efter den tekniske afgørelse er truffet," siger han.

Kim Viborg Andersen mener, at det virker som om, at DK Hostmaster lige pludselig vil tilbyde de ting, som Dotdk er blevet valgt på.

Hvornår er kampen slut?

Desuden forstår Kim Viborg Andersen ikke, hvorfor Mads Bryde Andersen som formand for DK Hostmaster ikke bare ser realiteterne i øjnene.

"Det er ok at være sur nogle dage over et nederlag, men nu må han se at komme videre," siger han om formandens fortsatte forsvar af DK Hostmaster efter afgørelsen er truffet.

Kim Viborg Andersen forstår simpelthen ikke, hvordan juraprofessor Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet har tid til at bruge så mange ressourcer på en sag, der er tabt.

"Det må være godt at være professor nogle steder," siger Kim Viborg Andersen, med henvisning til at tiden må gå fra andet arbejde.

Professor: Han er i vildfarelse

Mads Bryde Andersen forsvarer sig, først om om forslagskassen på hjemmesiden.

"Der er tale om en plan, vi allerede har lagt frem i vort tilbud til IT- og Telestyrelsen den 31. marts," siger han.

Samtidig går han til modangreb mod Dotdks lukkethed.

"Det er interessant at høre, at Afilias-tilbuddet er blevet valgt på blandt andet samme idé. Det vidste vi ikke, eftersom vi ikke har set tilbuddet," siger han.

Han forklarer, at han har opfordret Afilias til at offentliggøre det, men det har de indtil videre valgt ikke at gøre.

At Dotdk realiserer forslaget nu hænger sammen med, at det lige nu befinder os i en situation, hvor det er internetsamfundets tilslutning til den ene eller anden byder, der bliver afgørende for, hvem der vinder .dk i det endelige forløb, forklarer Mars Bryde Andersen.

"I dette afgørende forløb vil vi gerne opfange enhver kritik fra internetsamfundet, der måtte stå i vejen for at opnå denne støtte. Hvis en kritik viser sig berettiget, er vi parate til at ændre vore forretningsgange allerede nu," siger han.

Samtidig er Kim Viborg Andersen helt på afveje i sin kritik.

"Kim Viborg synes i øvrigt at svæve i den vildfarelse, at der foreligger en endelig afgørelse om, hvem der fremover skal varetage .dk. Forholdet er det, at styrelsen - efter et tæt opløb - har valgt at kvalificere Dotdk til at gå videre. Men for at overtage .dk skal Dotdk dokumentere, at de har støtte i det danske internetsamfund."

"Det er den støtte, der her og nu bliver afgørende for det videre forløb. Derfor er det så vigtigt for os at vise den danske offentlighed, hvilke negative konsekvenser det vil få for det danske internetsamfund, hvis den forretningsmodel, Dotdk bygger på, kommer til at styre .dk," lyder det.

Afslutningsvis får Kim Viborg Andersen fra CBS i ord med på vejen af sin kollega.

"Jeg takker i øvrigt for Kim Viborgs omsorg for, om jeg kan passe mit arbejde på universitetet. Jeg kan i den forbindelse forsikre ham - og universitetet - om, at varetagelsen af mine formandsopgaver i Dansk Internet Forum ikke går ud over mine universitetsforpligtelser," siger Mads Bryde Andersen.

Den 1. september skal Dotdk aflevere fire underskrevne erklæringer med opbakning fra organisationer til IT - og Telestyrelsen.

Kamphaner i ny arena

Om debatten mellem de to professor stilner af efter den 1. september vil tiden vise, men de to herrer er under alle omstændigheder snart tvunget til at sidde i stue sammen.

De er nemlig begge valgt til den såkaldte uvildige tredjepart, der skal vurdere åbne standarder i det offentlige.

Det forventes at udvalgets anbefaling vil blive tillagt stor betydning i en sag, der om umuligt er endnu mere følsom end administration af .dk-domæner.

Mads Bryde Andersen er valgt som formand for det fem mand store udvalg, mens Kim Viborg Andersen er menigt medlem.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS