Tilbage til artiklen: Her har du otte solide Linux-styresystemer.
Gentoo Linux blev først gang udgivet i 2002, og programmet har hentet inspiration fra FreeBSD-miljøet.
Ideen bag distributionen var, at brugerne skulle have mulighed for at kompilere Linux-kernen og applikationer fra kildekode direkte på deres egen maskine for derved at skabe et system, der altid er opdateret.
Gentoos pakke-management blev allerede ved udgivelsen betragtet som et overlegent alternativ blandt andet til det meget benyttede RPM.
Gentoo er designet til superbrugere og i den oprindelige udgave krævede det mange timers arbejde fra kommandolinjen for at skabe en komplet Linux-distribution.
I 2006 blev installationsproceduren dog simplificeret, da distributionen kom som live-cd med en peg og klik-installation
Fordelene ved Gentoo er blandt andet meget høj sikkerhed, mange konfigurationsmuligheder og så understøtter programmet mange arkitekturer. Samtidig hører dokumentationen til blandt de bedste.
Gentoo-projektet har dog mistet noget af fortidens storhed - blandt andet fordi programmets idé- og ankermand trak sig fra projektet i 2004.
Det har efterladt organisationen uden en rød tråd i arbejdet, hvilket har betydet at mange personligheder har forladt udviklingsarbejdet.
Det er således stadig et spørgsmål om Gentoo kan genfinde sine innovative kvaliteter fra fortiden eller om projektet langsomt opløses og bliver til en række sub-projekter uden et samlet mål.
Tilbage til artiklen: Her har du otte solide Linux-styresystemer.