Steve Jobs jubler: App Store er rødglødende

Alt tyder på, at Apple har set rigtigt med lanceringen af App Store, en online software-butik til iPhone og iPod Touch. Steve Jobs har aldrig oplevet noget lignende i karrieren.

Artikel top billede

I løbet af den måned, der er gået siden lanceringen af Apples App Store, er der blevet downloadet flere end 60 millioner applikationer.

App Store er et online-bibliotek med læssevis af programmer og spil til iPhone og iPod Touch, og selvom en stor del af indholdet kan hentes gratis, ser det alligevel ud til, at Apple har begået lidt af en kommerciel genistreg med software-butikken.

Steve Jobs afslører over for Wall Street Journal, at Apple i gennemsnit har solgt for en million dollars om dagen.

"Det her vil nå omkring en halv milliard (kroner om året, red.) inden længe. Hvem ved, om det måske vil være en markedsplads til en milliard på et tidspunkt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende i min karriere," siger Steve Jobs til avisen.

Udviklerne står til at tjene mest

Selvom App Store altså har godt gang i de virtuelle kasseapparater, er det ikke kun Apple, der kommer til at tjene penge på tjenesten.

Apple selv beholder nemlig kun omkring 30 procent af pengene, mens virksomhederne bag applikationerne beholder 70 procent.

Strategien er ifølge Wall Street Journal derfor snarere, at App Store kan hjælpe Apple med at gøre iPhone endnu mere populær og dermed øge salget. Det samme har gjort sig gældende i salget af iPods, der på mange måder er et resultat af den populære musikbutik iTunes.

"Telefon-differentiering plejede at handle om antenner og den slags ting. Vi tror, at telefonen fremover vil blive differentieret af software," forklarer Steve Jobs.

Mens App Store ser ud til at give bonus, har en anden ny lancering, MobileMe, været ramt af uheld siden lanceringen for godt en måned siden.

MobileMe-problemerne fik i sidste uge Steve Jobs til at komme med en offentlig undskyldning for, at tjenesten nok blev lanceret lige lovligt hurtigt.

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos