Den stærkt kontroversielle EU-rapport fra den såkaldte Future Group blev i juli behandlet af Folketingets Europaudvalg uden at en eneste dansk politiker gjorde indsigelser.
Dermed har Danmark uden politisk debat foreløbigt givet samtykke til, at EU kan gå videre med kontroversielle planer om øget overvågning af internettet, ubemandede overvågningsdroner og udveksling af personoplysninger gennem en Euro-atlantisk pagt mellem USA og EU i kampen mod terror.
Selvom Future-rapporten er kontroversiel, orienterede justitsministeriet forud for et møde i Europaudvalget 24.-25. juli kun skriftligt, i korte vendinger og uden at vedlægge selve rapporten, udvalget om det konkrete indhold af rapporten.
Det egentlige indhold om overvågningsdroner, vigtigheden af skærpet tilsyn med internettet og en Euro-atlantisk pagt med USA nævner Justitsministeriet ikke i en orientering til Europaudvalget (Side 10).
I stedet hedder det i orienteringen, at: "fra dansk side vil man hilse de to rapporter velkomne som inspiration for Kommissionen" og: "det forventes endvidere, at Danmark vil kunne tilslutte sig rådskonklusionerne."
Og den orientering om en rapport med kontroversielt indhold er langtfra god nok. Det mener medlem af Europaudvalget Per Clausen, som er folketingsmedlem for Enhedslisten.
"Der står jo ingenting. Og det er jo på mange måder nogle dybt problematiske ting, der foreslås og arbejdes med her. Derfor er det relevant at kunne reagere på rimelig hurtigt," siger Per Clausen.
Overfladisk resume
Kritikken af Justitsministeriets manglende orientering om det konkrete indhold bakkes op af Hanne Agersnap, der er it-ordfører for SF og samtidig stedfortræder for partiet i Europaudvalget.
Hun mener, at det er uheldigt, at politikerne ikke umiddelbart bliver gjort opmærksomme på problematikken.
"Der er jeg på linke med ham (Per Clausen, red.). Vi skal gøres opmærksomme, hvis der er noget, som er meget vidtgående," siger Hanne Agersnap.
Samtidig støtter Europaudvalgets formand, Svend Auken (S), indirekte synspunktet om, at orienteringen fra Justitsministeriet er mangelfuld.
I en intern mail rundsendt til medlemmerne af Europaudvalget advarer han nemlig om, at forelæggelsen fra Justitsministeriet går for let henover indholdet i rapporten, ved at kalde den kursorisk.
Kun skriftlig orientering
Men det er især timingen af Justitsministeriets orientering, der er stærkt uheldig, mener Per Clausen. På grund af sommerferien var der nemlig tale om såkaldt skriftlig høring i Europaudvalget.
Derfor er der ikke holdt noget møde i sagen, og af samme grund var der ingen mundtlig fremlæggelse fra ministeren: Politikerne i Europaudvalget havde derfor heller ingen mulighed for at stille spørgsmål mundtligt til ministeren.
"Det er dybt problematisk, at ministeren ikke giver Europaudvalget en ordentlig information om, hvad det faktisk er, man er i gang med at arbejde med," siger Per Clausen.
Kritikken af de skriftlige fremlæggelser er ikke ny. Mødeformen er især udskældt af Morten Messerschmidt (DF), som også er medlem af Europaudvalget.
"Man får slet ikke den umiddelbarhed, som ligger i en mundtlig diskussion, om noget så vidtrækkende som en række af de afgørelser her," siger Morten Messerschmidt.
Samtidig fortæller Morten Messerschmidt, at han har insisteret på at kunne stille spørgsmål til de notater, der blev fremlagt.
"Jeg synes at hele proceduren om skriftlig fremlæggelse i Europaudvalget er under al kritik. Og jeg var meget imod, at man gjorde det på det sidste møde op til sommerferien, fordi ministrene skulle ud og holde sommerferie," siger han.
Ingen rapport
Justitsministeriet orienterede altså Folketingets Europaudvalg overfladisk og kun i skriftlig form uden mulighed for mundtlig debat.
Men samtidig fik Europarådets medlemmer heller ingen mulighed for at læse den kontroversielle rapport.
Rapporten, der først i weekenden blev lækket på borgerretsorganisationen Statewatch hjemmeside, er nemlig ikke blevet rundsendt til medlemmerne, ligesom den ikke omtales som bilag i Justitsministeriets orientering til rådsmedlemmerne.
Derfor har politikerne kun haft mulighed for at læse indholdet af den kontroversielle rapport, hvis de har fået adgang til den fra andre kilder end Justitsministeriet.
Ifølge Per Clausen er fyldestgørende og præcise orienteringer til politikerne om indholdet af rapporter særdeles vigtig, fordi hele systemet er bygget op på tilliden til en ordentlig information. Også når der er kontroversielle ting på tapetet, siger Per Clausen.
"Når man får en beskrivelse, der er blottet for de mere problematiske ting, vil man jo sjældent bede om at se rapporten. Og det ville jo i dette tilfælde være en fatal fejltagelse," siger Per Clausen.
