Sådan giver du it-kontoret gennemslagskraft

It-Akademiet: Resultater, gode ideer, troværdig kommunikation og netværk kan sparke døren ind til ethvert direktionslokale. Tjek om du har tilstrækkelig it-gennemslagskraft.

Artikel top billede

It-afdelingen kæmper i nogle organisationer fortsat med at blive hørt.

Derfor er gennemslagskraften vigtig, mener director hos Implement og underviser på IT-Universitetet Jimmy Kevin Pedersen.

"I en række organisationer er it-afdelingen fortsat en noget nedprioriteret størrelse og har derfor ikke som udgangspunkt den bedste platform for stor gennemslagskraft. Men det kan der ændres ved i samme takt, som it bliver forretningskritisk," siger han.

Jimmy Kevin Pedersen kommer med en række tips til, hvordan it-kontoret forbedrer sin gennemslagskraft.

"Man gør alt, hvad man kan, for at holde sig ajour med forretningens problemstillinger. Hele tiden viser og forklarer man, hvordan it kan bidrage," siger han.

Jimmy Kevin Pedersen forklarer, at det er vigtigt at levere gode business-cases og sikre opfølgning ved dokumentation af gevinster ved it.

"Det bidrager til gennemslagskraften. Indsigt og en aktiv rolle som brobygger mellem it og forretning kan sammen med god kommunikation bringe it-chefen langt," siger han.

På kontoret

Internt i forhold til kontoret og de ansatte gælder lidt andre råd for it-chefen.

Her gælder, at du har tilstrækkelig faglighed uden at være fagspecialist.

"Du har tillid til dine medarbejdere og giver dem råderum - men samtidig skærer du igennem og træffer beslutninger, når der er behov for det," siger Jimmy Kevin Pedersen.

Samtidig skal it-chefen også indadtil demonstrere, at han har succes udadtil.

"Du skal være det respekterede og nødvendig bindeled mellem it-kontoret og den øvrige organisation, herunder topledelsen," siger han.

Fem gode råd

Jimmy Kevin Pedersen giver her fem gode råd til, hvordan du som it-chef kan få mere gennemslagskraft.

1. Skab netværksplatformen

Det er vigtigt, at du er god til at samarbejde og netværke, og at du forstår at anvende strategiske, operative og personlige netværk. Du skal til enhver tid sikre dig opbakning og et bredt mandat fra direktionen - dette er din platform for gennemslagskraften.

2. Bliv brobygger

Du skal forstå og tale forretningens sprog og samtidig være brobygger i forhold til dit speciale (it-området mv.)

3. Leverer resultaterne

Du skal skabe resultater og være god til at synliggøre resultaterne. Ikke alene på bundlinjen, men også med hensyn til overholdelse af servicemål. Og du bidrager til udvikling af nye services og bedre forretningsgange.

4. Forstå omgivelserne

Du skal forstå 'kundernes' (organisationens) behov og have et godt samarbejde. Det giver både stor kundetilfredshed og et godt samarbejdsklima.

5. Troværdig kommunikator

På det helt personlige plan skal du først og fremmest være en god og troværdig kommunikator.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos