Dansk SaaS-udbyder: Holdningsskifte hos brugerne

Danske e-conomic har succes med sit webbaserede økonomisystem og er parat til at indtage Vesteuropa.

Artikel top billede

"Sikkerhed og kontinuerlig adgang til internettet er stadig nogle af de ting, vi hører, vores kunder bekymrer sig om. Vi møder stadig den barriere, men folk er begyndt at vænne sig til, at ting kan ligge på nettet," siger Anders K. Hansen, CEO hos E-conomic. Foto: Mikael Rieck

Inden betegnelsen software-as-a-service blev opfundet, var danske E-conomic allerede i gang med at levere software som en service over internettet.

E-conomic startede markedsføringen af sit webbaserede økonomisystem tilbage i 2001, og firmaet har i løbet af de forgangne syv år oplevet et holdningsskifte blandt potentielle brugere af webbaserede systemer.

"Barriererne er faldende. Vi hører stadig færre modargumenter til vores system. Virksomhederne og de ansatte er vant, til at internettet anvendes i alle mulige forretningssammenhænge. De fleste har eksempelvis netbank og anvender ruteplanlægning, så de er vant til at internettet er tilgængeligt og anvendes i det daglige arbejde," siger Anders K. Hansen, CEO hos E-conomic.

Der kan dog stadig dukke spørgsmål op om, hvorvidt det nu er sikkert at anvende et forretningssystem over nettet.

"Sikkerhed og kontinuerlig adgang til internettet er stadig nogle af de ting, vi hører, vores kunder bekymrer sig om. Vi møder stadig den barriere, men folk er begyndt at vænne sig til, at ting kan ligge på nettet. Det er ikke kun økonomisystemer som vores, der kører som SaaS. Det er også CRM-systemer som Salesforce," fortæller Anders K. Hansen.

Stadig ukendt

Det amerikanske salgsstøttesystem Salesforce.com er et andet webbaseret forretningssystem, som siden 1999 har udbudt salgsstøtte via internettet.

Mens Salesforce.com er et velkendt navn i mange lande, er E-conomics største problem, at virksomheden og dens produkt ikke er kendt hos mange af de små virksomheder, som er firmaets målgruppe.

"Meget af det salg, vi ikke får, skyldes ikke, at vi vælges fra, men at folk ikke er bekendt med vores løsning. De tænker stadig, at software er noget, som skal installeres på pc'en," vurderer Anders K. Hansen.

Ifølge Anders K. Hansen er målgruppen for e-conomic.dk virksomheder med op til 25 medarbejdere.

Virksomhederne befinder sig i alle mulige brancher og har typisk ingen it-afdeling.

E-conomic har i dag 15.000 kunder, hvoraf de fleste befinder sig i Danmark. I de seneste par år har virksomheden etableret kontorer i Norge, Sverige og England, hvor det har tilrettet sit system til landenes sprog og regnskabsmæssige lovgivning.

Hvor E-conomic i de første par år efter etableringen havde nogle magre år, er der for alvor kommet gang i forretningen med en vækst på 60 procent om året. Det giver blod på tanden og lyst til yderligere ekspansion.

"Vores indsatsområde er Vesteuropa. Tyskland er eksempelvis et oplagt marked, qua den samhandel Danmark har med Tyskland. Vi har da også danske kunder med datterselskaber i Tyskland," siger Anders K. Hansen.

Han ser muligheder i det europæiske marked for det danske webbaserede økonomisystem.

"I Danmark har vi haft C5-løsningen som økonomisystem til mindre virksomheder, men Microsoft har eksempelvis ingen små ERP-løsninger ude i Europa. Hvis nogen ønsker en hosted løsning, så har Microsoft ingen tilbud nede i segmentet," siger Anders K. Hansen.

Integration som argument

Microsoft har dog et hosted CRM-system og det indgår i E-conomic's meget vigtige strategi om integration med andre it-systemer.

"ERP-markedet har i årevis været kendetegnet ved udbydere med så brede og dybe systemer som muligt. Axapta og SAP har som ambition at dække så mange behov og brancher som muligt. Det har vi ikke. Vores strategi hedder integration. Vi skal ikke tilbyde væg til væg-løsninger, men tilbyder et åbent API til integration," siger Anders K. Hansen.

E-conomic har for nylig afsluttet et pilotprojekt, hvor E-conomic integreres med Microsoft Hosted CRM. Ifølge Anders K. Hansen vil integra­tionsløsningen være klar i slutningen af august eller starten af september.

For direktøren kan SaaS være med til at bryde med en monolitisk tankegang, som ERP-verdenen traditionelt har haft.

"I den gamle ERP-verden har man tænkt verden ud fra en kassekladde. Vi har en lidt anden tilgang. Der findes en masse fagsystemer derude, der er udviklet til internettet. Eksempelvis har vi et samarbejde med Golfbox, som er et golfklubadministrationssystem. Her kan man eksempelvis booke tid og så videre. Golfklubben bruger forhåbentlig 90 procent af tiden på medlemspleje og lignende.

Økonomisystemet er ikke det centrale for dem. Derfor har de fået e-­conomic til at levere, hvad jeg kalder embedded ERP. Det er et lille hjørne af deres system, hvor vi leverer bogholderiet," siger Anders K. Hansen.

Han ser det som en styrke, at E-conomic leverer en ydelse, der kan sammensættes med andre services.
"Det har selvfølgelig sine begrænsninger. Jeg kommer aldrig til at styre logistikken for McDonald's i Vesteuropa, men vi har ingen planer om at sprede os ud. Vores succes er ikke at videreudvikle endnu mere funktionalitet. Det er at finde de partnere, vi skal samarbejde med på de områder," mener Anders K. Hansen.

Ikke nogen SLA

Til forskel fra traditionel outsourcing af it-systemer til et hostingfirma, så tilbyder de fleste SaaS-udbydere ikke nogen garantier for oppetid, svartider eller lignende i en service level agreement (SLA). Heller ikke E-conomic.

"Vi har ikke noget tilsvarende som SLA. Med en SLA er der behov for at dokumentere oppetider og svartider, hvilket kræver, at kunden er aktiv part. Det apparat er komplekst i forhold til de kunder, vi har. Abonnementet hos os er 150 kroner om måneden, så SLA er ikke noget, som egner sig til det segment, vi bevæger os i," mener Anders K. Hansen.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job