ERP holder medico-producent på tæerne

Tema: Medico-producenten Ambu vaklede mellem Microsofts ERP-løsning Axapta og Lawsons M3. Det blev de internationale aspekter i løsningen, der afgjorde valget.

Artikel top billede

Ambu, der producerer medicoteknisk udstyr, begyndte helt tilbage i 2004 at lede efter et nyt ERP-system.

Ambu, der producerer medicoteknisk udstyr, begyndte helt tilbage i 2004 at lede efter et ERP-system, der kunne give selskabet 'et globalt overblik'.

"Vi kiggede meget bredt i begyndelsen og endte med to kandidater. Microsofts Axapta og Lawsons M3," fortæller Jacob Sjørslev Hyrdum, vicedirektør, Ambu.

Ambu har rod i den danske muld, men udsigten er verdensomspændende. Der er nemlig datterselskaber i otte lande og produktion i Danmark, Kina og Malaysia.

Ud af 1.200 ansatte arbejder 350 i Danmark og 98 procent af Ambus produktion af medicoteknisk udstyr afsættes uden for Danmark.

"Vi har også syv salgsselskaber i Europa og USA, hvorfra data indlæses i M3 og gør produktionsstyring og forsendelse mulig. Alt det ligger i dag i ét samlet system, siger Jacob Sjørslev Hyrdum.

Én database - én server

I modsætning til tidligere kan Ambu i dag klare sig med én database og én server til afvikling af M3.

Løsningen håndterer både fabrikken i Kina, Malaysia, Danmark og derudover al Ambus salg i Danmark.

Også selskabets juridiske produktionsenheder kører i den samme database, men kan skilles ad. Det gør ifølge Jacob Sjørslev Hyrdum M3 til et betydelig bedre valg for Ambu end Axapta.

Ambus ledelse havde valget mellem Axapta og M3, men i ellevte time, og da det løsningsorienterede og globale perspektiv for alvor kom frem i lyset, faldt valget på M3.

"Det afgørende var ikke, at vi kendte Lawson M3 i forvejen, men vi vurderede at M3 imødekom vores samlede, behov for styring af forretning, produktion, logistik, salg, ordrer med mere," fortæller Jacob Sjørslev Hyrdum.

Tæt på en hyldevare

Ambu har valgt en Lawson M3-løsning, der er tæt på at være en ren hyldevare.

"Vi ville have en standardiseret ERP-løsning, som var let at skalere, også på tværs af landegrænser og kontinenter. Ikke noget med særlige tilpasninger et utal af steder, for det øger blot risikoen for, at der opstår fejl," siger Jacob Sjørslev Hyrdum.

Han tilføjer, at Ambu desuden ingen ambitioner havde om at være prøveklud for et skræddersyet uafprøvet system.

"Organisationen, og den måde vi arbejder på, er fuldstændig ændret. Vi brugte lang tid på at vælge et standardsystem og derefter endnu længere tid på at finde ud af, hvordan vi som koncern ville udnytte det fuldt ud. Globalt set har vi få mindre tilpasninger" siger Jacob Sjørslev Hyrdum.

USA til næste år

ERP-løsningen blev taget i brug i Danmark i april 2006, i Kina i 2007 og i Malaysia i januar i år.

"Til næste år forventer vi at rulle løsningen ud i det amerikanske salgsselskab - nok kombineret med endnu mere funktionalitet i form af en fælles e-commerceløsning," fortæller Jacob Sjørslev Hyrdum.

M3-løsningen erstattede en tidligere version af M3 i Ambus hovedkvarter i Ballerup, i Malaysia kørte der en 12 år gammel Concorde XAL, mens selskabet i Kina brugte en egenudviklet løsning.

Prisen vil Ambu ikke ud med udover, at der er tale om en en tocifret millioninvestering, men ROI (Retur on Investment) på Lawson M3-løsningen, er ifølge Ambus finansdirektør Anders Arvai "fornuftig."

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Netværksspecialist med indsigt i C2 systemer til opbygningen af Forsvarets anti-drone-program

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Operations Engineer til drift af Infrastruktur

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Tech Lead til udviklingsteam i PET

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen