Kapitalfonde skræmmer ikke danske it-direktører

Kapitalfondenes overtagelse af TDC har ikke skræmt direktørerne i de danske it-virksomheder. Tværtimod planlægger knap hver fjerde kapitalsøgende direktør et samarbejde med en kapitalfond.

Artikel top billede

Kapitalfonde har måske ikke det bedste ry i visse kredse.

I hvert fald kom tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen for nylig med en advarsel om at sælge KMD til kapitalfonde - skrækeksemplet var ifølge socialdemokraten salget af TDC.

Også fællestillidsmanden i KMD advarede imod grådige investorer.

Men mange it-firmaer ser faktisk kapitalfonde som en god mulighed for kapitalindsprøjtning.

Det viser It-vækstbarometeret 2008, som Deloitte har lavet i forbindelse med, at Computerworld i næste måned kårer Danmarks bedste it-virksomhed i Top 100-magasinet.

Næsten så populære som banker

Her kommer kapitalfonde ind på en tredjeplads til at skaffe kapital.

Ud af de godt 13 procent af it-virksomhederne, der de næste par år vil skaffe kapital, peger 26 procent på, at de vil gøre det igennem banken.

25 procent af dem satser på en velhavende enkeltperson eller de såkaldte business angels.

På tredjepladsen kommer altså så kapitalfonde med 24 procent.

"Det er primært de industrielle købere, der er aktive i markedet i øjeblikket. De har i de seneste år måttet se sig slået af blandt andre kapitalfondene og er derfor interesserede i opkøb. Det bliver derfor spændende at se om kapitalfondenes andel bliver så stor som forventet," siger Kim Gerner, der er leder af Deloittes division for teknologi, medier og tele.

Børsnotering også en mulighed

For nogle er det en drøm at blive børsnoteret og på den måde skaffe kapital til virksomheden.

Ud af de godt 300 it-virksomheder planlægger syv virksomheder i segmentet 50-199 ansatte en børsnotering af den ene eller anden art.

30 procent ved ikke, hvor de vil finde kapital.

"Med de lidt dystre fremtidsudsigter og frygt for recession, kombineret med bankernes begrænsede lånevillighed, kan det blive en udfordrende opgave at finde kapitalen, hvis ikke virksomheden kører på skinner", siger Kim Gerner.

Ekspert: Nogen respekt
Professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen mener også, at der er en vis respekt for kapitalfonde trods den massive kritik.

"Nu er der jo delte meninger om kapitalfondene - Nyrup har jo ikke patent på sandheden," siger Anders Drejer med et grin.

Professoren noterer sig dog, at de fleste it-direktører jævnfør undersøgelsen hellere vil gå til banker og velhavende enkeltpersoner end til kapitalfondene.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Trustworks

    Tillid i en Zero-Trust verden

    Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

    Banedanmark

    License Manager - Genopslag

    Københavnsområdet

    Patent- og Varemærkestyrelsen

    Infrastrukturspecialist

    Københavnsområdet

    Mibau Stema Danmark A/S

    ERP Analyst at Mibau Stema Group

    Sydjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS