ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
For når alle applikationerne kører fint på det gamle styresystem, er der ingen grund til at skifte.
It-chefer foretrækker simpelthen XP, viser den konsekvente nedgradering. Og på denne besynderligt bagvendte facon er Vista dermed en succes for Microsoft.
Ikke fordi Vista bliver brugt af erhvervskunderne. For det gør det, ifølge to af de store pc-leverandører Dell og HP, stort set ikke.
Men fordi nedgraderingerne demonstrerer kundernes store loyalitet overfor XP og dermed Microsoft.
XP bedre end tidligere Windows-versioner
"Det er selvfølgelig en lidt bagvendt argumentation. Men man kan sige, at Microsoft står meget stærkt på grund af kundernes store loyalitet overfor XP," siger research manager hos IDC, Anders Elbak.
Han peger også på, at Vista er en succes på privatmarkedet, hvor der stort set ingen nedgraderer, og at de fleste tekniske tests og vurderinger af Vista i langt overvejende grad har været meget positive.
"Det ændrer dog ikke ved, at mange virksomheder foretrækker XP. Det skyldes, at XP faktisk virker godt, og langt bedre end tidligere Windows-versioner," siger han.
Mange virksomheder kører stadig med ret gamle applikationer, som krævede en del arbejde at få til at virke til XP.
"Det vil kræve mindst lige så meget at tilpasse til Vista. Derfor vælger mange ikke at ændre på noget, der virker," siger Anders Elbak.
Så længe der ikke er noget galt, er der altså ingen grund til at opgradere.
"Med mindre der er et eller andet revolutionerende nyt i det, og det mangler måske i Vista. De færreste virksomheder bekymrer sig om, at Vista har en ny brugergrænseflade."
Fortsættes ...



