Googles nye browser: hvad kan den?

Googles seneste frontalangreb på Microsoft markerer en opblusning af browserkrigen. Her kan du se de vigtigste funktioner i den nye browser.

Artikel top billede

De overordnede perspektiver i Googles nye browserlancering kan næppe undervurderes, men hvad indeholder Chrome-browseren egentlig af teknologiske nyskabelser?

Få et hurtigt overblik over de vigtigste nyheder her:

1. Crashsikker browser

Google har skilt fanebladene i browseren fra hinanden, så de kører som separate processer. Det betyder, at selv hvis én fane går ned, bliver resten af fanerne og browseren stående på benene. Det er med andre ord slut med at miste de øvrige åbne faner.

Fanebladene er til forskel fra Internet Explorer og Firefox placeret over navigationsbjælken i stedet for under den.

2. Beskytter privatliv

Akkurat som Microsofts nye Internet Explorer 8, indeholder Googles Chrome en funktion, der lader brugeren surfe, uden at data bliver registreret eller gemt.

3. Danskudviklet javamotor

Googles danske udviklingsafdeling i IT-byen i Århus har bidraget til den nye browser med en ny javascript-motor kaldet V8. Den skulle efter sigende rendere sider langt hurtigere end tidligere.

4. Til kamp mod malware

Den nye browser indeholder en funktion, der automatisk og løbende henter lister over websider med skadelig kode, der kan inficere brugerens computer.

På den måde håber Google at kunne bekæmpe malware og phishing bedre end nogen anden browser.

5. Startsiden lærer dig at kende

Chrome får en ny startside, der følger med i, hvilke sider brugeren hyppigst benytter sig af. Disse sider bliver så vist i små udgaver på startsiden, så brugeren har nem adgang til dem.

Google Chrome ventes lanceret senere i dag på denne side.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS