ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
CIO fik også som de første adgang til andre CIA-medarbejdere.
En it-medarbejder giver et indblik i sit liv som berejst it-medarbejder i CIA og sin unikke karriere, hvor han har gjort tjeneste i fjerne lande og mindst én krigszone.
En afdelingsleder i CIA's National Clandestine Service fortæller detajleret om, hvad it kan og ikke kan gøre for CIA.
Under et to timer langt interview og flere opfølgningssamtaler kommer Al Tarasiuk med en uklassificeret gennemgang af, hvordan Web 2.0-teknologier, agil projektledelse og stærk it-ledelse gør CIA i stand til at dele flere informationer inden for den gådefulde og kontroversielle organisation og samarbejde mere effektivt med de 15 andre efterretningstjenester.
"Systemet blinkede rødt"
Man vader ikke bare ind i CIA for at interviewe it-chefen, som man måske ville gøre med en anden it-chef i en anden virksomhed i en anden tilfældig kontorpark.
Køreturen på Route 123 gennem de skovdækkede og varme forstader i Northern Virginia denne morgen i juni er overraskende rolig.
Men så lige inden man drejer ind til George H. W. Bush Center for Intelligence kommer man i tanke om, at ved lige præcis det her lyskryds var der i 1993 en pakistansk mand ved navn Mir Aimal Kasi, der skød på en række af ventende biler med sin AK-47 og dræbte to CIA-medarbejdere og sårede tre andre.
Og når man kører videre gennem sikkerhedskontrollen slår det en, at de CIA-medarbejdere man kører forbi har kolleger, der befinder sig et eller andet sted i Afghanistan eller Irak, eller hvor CIA nu har spioner og it-folk, der indsamler oplysninger til det Hvide Hus og Pentagon.
Sikkerheden for gæster er hyppig og grundig. Dit navn? Din kontakt på stedet? Dit cpr-nummer? Dit mobilnummer tak?
Men så møder man Al Tarasiuk i sit store behagelige hjørnekontor på syvende etage.
Han ser ud til at være omkring de 50, er høj og iført en konservativ skjorte og et slips - han kunne være CIO for enhvert stort multinationalt selskab.
På hans bogreol står blandt andet "The Big Switch","The New CIO Leader" og "Enterprise Architecture As Strategy".
På de næsten tre år, Al Tarasiuk har været CIO, har en af hans vigtigste opgaver faktisk været at få en mere virksomhedsagtig mentalitet ind i CIA's it-operationer og medarbejdere.
Men lige så let som Al Tarasiuk diskuterer agil udvikling og SOA og it-ledelse - typiske it-ting - skifter han højtideligt over til de barske realiteter i hans branche.
Fortsættes ...



