Vil Apple på tirsdag vælte verden endnu en gang?

Computerviews: Så er det officielt. Apple har hidkaldt pressen på tirsdag. Hvad kan vi vente os? Hvad er hype? Hvad er realitet? Vanen tro har Apple selv nemlig intet fortalt.

Artikel top billede

Der er nye iPods i luften, hvis man skal tolke noget i den invitation, Apple har sendt ud til pressen.

ComputerViews: Når Apples topchef, Steve Jobs, tirsdag 9. september går på scenen i Yerba Buena Center i San Francisco kan han være sikker på at have noget nær den samlede verdenspresses opmærksomhed.

Sådan er det nemlig, når Apple kalder til pressesamling.
Folk kommer med garanti. Det er det eneste, der er givet på forhånd.

Apples markedsføringsmaskine er nemlig legendarisk, når det kommer til at generere hype om kommende produkter.

Og på tirsdag rettes verdens øjne atter mod en event, der, hvis produktnyhederne skulle stå mål med forventningerne blandt mange brugere, skulle byde på revolutioner i stil med iPod og iPhone.

Det sker imidlertid næppe. Men rygterne om et eller andet stort fra Apple tog alligevel fart, da Apples økonomidirektør, Peter Oppenheimer, under et regnskabsmøde i juli bemærkede, at årets fjerde kvartal ville byde på en "betydelig produktomvæltning," der ville påvirke Apples avance negativt.

I Apple-land fyrer sådan en bemærkning for alvor op under rygtekedlerne. Og rygter har det da heller ikke skortet på gennem de seneste måneder.

Historien peger på musik

Blandt de mest vedholdende af slagsen - som nu bakkes op af udseendet på Apples iPod-lignende invitation - er, at det fortrinsvis bliver en musik-begivenhed på tirsdag.

Traditionelt har september-pressemøderne da også været forbeholdt Apples musikforretning.

Apple lancerede sin iPod nano tilbage i september 2005, opdaterede sine øvrige iPods i 2006 og lancerede sidste år i september tredje generation af iPod nano.

Det er derfor overvejende sandsynligt, at Apple i år ligeledes vil koncentrere sig om sin iTunes-musikbutik og de forskellige versioner af iPod-medieafspilleren, der på tirsdagens event kunne stå til prisfald, hvis de annoncerede lavere avancer skal realiseres.

iTunes med abonnement

I den sammenhæng er det måske mest interessante rygte på længere sigt, at Apple efter sigende vil bruge lejligheden til at præsentere en ny abonnementsordning til musiksalg på iTunes Music Store.

For nuværende køber man enten enkeltnumre eller hele album.

En ny abonnementsordning vil betyde, at man i stedet betaler et årligt beløb, hvorefter der er næsten ubegrænset adgang til at hente al den musik, man ønsker.

Set i lyset af Nokias seneste tiltag, hvor selskabet sælger en telefon sammen med fri adgang til at hente musik i et år, må tanken i hvert fald have strejfet Apple-ledelsen op til tirsdagens event.

Kilder tæt på Apple, som nyhedssitet Cnet skulle have talt med, afviser imidlertid, at der er hold i rygtet.

Apples aftale med pladeselskaberne gælder kun for salg af enkeltnumre eller hele album, påpeger kilderne.

Men presset for en abonnementsordning er ikke nyt. Et sådant forslag har musikindustrien før fremsat, men Apple-chef Steve Jobs har hidtil negligeret forslaget.

"Man skal aldrig sige aldrig, men kunderne virker ikke interesserede i det. De vil eje deres musik," fortalte han Reuters i et interview sidste år.

Sådan ser ny iPod nano ud

Man skal aldrig sige aldrig. Sådan er det med Apple. Der er kun sjældent noget, der er sikkert og vist, før det er tilgængeligt på Apple.com.

Der har dog i de seneste uger været et væld at indicier, der alle peger i samme retning: Apple vender med den nye iPod nano tilbage til den aflange form, som Apple oprindeligt brugte.

Det var stifteren af den populære nyhedsside Digg.com, Kevin Rose, der satte rygtet i søen, og det har efterhånden fået så megen rygvind i form af billeder og dimensionstegninger, at det må anses for ganske sikkert, at en ny iPod nano vil se ud som på billedet.

Som altid er det dog kun tiden, der kan vise, hvad Apple har i ærmet.

Først på tirsdag finder vi nemlig præcist ud af, hvad Apple havde i tankerne, da de på indbydelsen skrev: "Let's rock."

Læses lige nu

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger sin næste specialist i Exchange, mailflow og brugersupport

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialister til WAN, Routing og Switching

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS