Telebranchen: EU-prisloft på 82 øre er skadeligt

EU's telekommissær er på vej med et loft på 82 øre per sms-besked, men forslaget fastfryser konkurrencen, lyder det fra Telekommunikationsindustrien i Danmark.

Artikel top billede

(Foto: Foto: Air France)

Der er udsigt til markant billigere sms'er på tværs af de europæiske grænser.

Senest er priserne på tale sænket, og nu står sms-taksten for skud.

EU's telekommissær, Viviane Reding, lægger i et nyt udspil op til, at prisen på en sms får et loft på 82 øre. Det er 62 procent under det nuværende gennemsnit i EU, vurderer EU-Kommissionen.

Hendes forslag har dog en markant sideeffekt, der skader konkurrencen, lyder det fra brancheforeningen Telekommunikationsindustrien.

Loftet tager nemlig udgangspunkt i den endelige pris hos forbrugeren i stedet for engrosprisen.

"Alle udbydere kan trygt lægge sig på maksimalniveauet. Det er tilladt, og det er stadigvæk en stor prisnedsættelse. Hvis det var engrosprisen, som blev reguleret, ville virksomhederne ikke vide, hvor konkurrenterne ville lægge sig, og så blev de nødt til at konkurrere om det," siger direktør Ib Tolstrup fra Telekommunikationsindustrien.

Det er avisen International Herald Tribune, der er kommet i besiddelse af udspillet.

Da teleselskaberne efter krav fra EU forleden nedsatte roamingpriserne for taletid, gjorde telekommissæren det klart, at priserne på sms og data ville følge efter.

Men ifølge Ib Tolstrup er det helt misforstået, når EU fastsætter den endelige pris hos forbrugerne - med undtagelse af moms - frem for engrosprisen.

"Det er som at blæse og have mel i munden. Man kan ikke både have sovjetisk regulering af slutbrugerpriserne samtidig med, at man beder virksomhederne om at konkurrere, for konkurrencen er fjernet," forklarer han.

De danske mobilselskaber sænkede roamingpriserne for taletid i lørdags, og her endte TDC, Telia og Sonofon alle sammen inden for fire øres afstand.

Rammer indtjeningen hos teleselskaberne

De lavere priser på roaming betyder, at teleselskaberne går glip af millioner af kroner.

Sidste år blev priserne for tale på tværs af EU-landene reguleret til et lavere niveau, og det kunne ses i TDC's halvårsregnskab for 2008.

"Omsætningen i første halvår er blandt andet trukket ned af lavere aktivitet i den traditionelle fastnetforretning, mindre salg i TDC's butikker og lavere roamingindtægter," skriver TDC i sit halvårsårsregnskab, der viste et fald i omsætningen på 1,3 procent i forhold til samme periode året før.

Computerworld har været i kontakt med Sonofon og TDC, men de to selskaber oplyser, at indtægterne for roaming ikke er tilgængelige for offentligheden.

Måske indført i juli

EU-Kommissionen mangler endnu at godkende Viviane Redings udspil, inden det bliver sendt til afstemning i EU-Parlamentet.

Men ifølge International Herald Tribune har et økonomisk panel i Kommissionen allerede sagt god for det.

Det forrige forslag, som regulerede prisen på taletid på tværs af EU-grænserne, blev vedtaget med klart flertal i parlamentet. Telekommissærens nye udspil kan tidligst træde i kraft fra juli næste år, hvis processen forløber optimalt.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job