Minister hives i samråd om adgang til syge-journaler

Danskere kan i praksis ikke få adgang til deres egne syge-journaler på sundhed.dk. Nu vil oppositionen bede ministeren løse problemet og indkalder til samråd.

Artikel top billede

Socialdemokraterne i Folketinget vil bede sundhedsminister Jakob Axel Nielsen sørge for, at danskerne får adgang til deres syge-journaler på sundhed.dk.

I går kunne Computerworld berette, at Danske Regioner måtte droppe adgangen, fordi sundhedsloven stod i vejen.

Loven kræver, at en læge skal godkende indsigt i journalerne - et krav der i praksis lammer en digital adgang til journalerne.

"Sundhedsministerens blokering for sygejournaler er jo ret grotesk. Vi vil indkalde ministeren i samråd for at få afklaret, hvad han vil gøre for at finde en løsning, så sundhed.dk kan bruges efter hensigten," siger Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet.

Han er dermed enig med sin partifælle og regionsformand Bent Hansen, der ligeledes kalder situationen grotesk.

"Dette strider imod den gennemsigtighed, som vi alle er enige om, at der skal være i sundhedssystemet," siger Benne Engelbrecht.

Baggrunden for sagen er, at regionerne via Sundhed.dk gerne vil give alle danskere let og hurtig adgang til deres journaler.

Det er allerede muligt for borgerne i det gamle Viborg Amt, og inden årsskiftet ville de øvrige regioner i landet være klar med det samme.

Men sundhedsloven er altså kommet i vejen for det projekt.

DF: En grundig undersøgelse

Sundhedsordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti advarer dog mod at være for hurtig i sagen.

"Vi skal passe på ikke at være for hurtige med, at alle bare skal kunne se deres journaler," siger hun.

Sundhedsordføreren forklarer, at man skal være sikker på, at det er relevante oplysninger, og så skal nye regler ikke hindre lægen i at skrive visse ting ind i journalerne.

"Jeg mangler nogle løsninger til, hvordan vi imødegår de problematikker," siger Liselott Blixt.

DI på banen

Uden for Christiansborgs mure er der kritik af ministeren.

Det er ITEK under Dansk Industri, der melder sig på banen.

"Vi støtter regionerne i, at patienter skal have adgang til deres e-journaler . Det er en vigtig forudsætning for udbredelsen af telemedicinske løsninger til øget selvbehandling og selvdianogsticering," siger direktør Tom Togsverd.

Direktøren mener, at regionerne allerede inden udgangen af året skal have lov til at give adgang til journalerne.

Tom Togsverd understreger dog til sidst, at han som repræsentant for leverandører af software systemer til sundhedsvæsenet mener, at det er vigtigt med de rigtige sikkerhedsforanstaltninger, hvilket der skal tages højde for i en revision af sundhedsloven.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS