DF: Nedlæg regionerne og byg centralt EPJ-system

Dansk Folkepartis tålmodighed med regionernes evner til at få deres EPJ-systemer til at spille sammen er løbet ud. Nedlæg regionerne og lav et nyt centralt EPJ-system, lyder meldningen.

Artikel top billede

Dansk Folkeparti kritiserer i hårde vendinger regionernes indsats på EPJ-området - de kan ligeså godt nedlægges lyder det.

Sundhedsordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti ser helst ét centralt EPJ-system i hele Danmark.

"Problemerne med EPJ-systemer, der ikke kan tale sammen, beviser bare, at regionerne ikke fungerer. De kan ligeså godt nedlægges," siger hun til Computerworld.

Klar til løsning

Dansk Folkeparti mener, at der er væsentlig større problemer i dag ude på sygehusene og hos læger med at se journalerne i det daglige arbejde end det problem, som sundhedsminister Jakob Axel Nielsen for nylig er blevet indkaldt til samråd om.

Nemlig at sundhedsloven siger, at danskerne ikke må se deres egne journaler på sundhed.dk.

Regeringens støtteparti er derfor klar på at finde en central løsning på problemerne - herunder en fonuftig finansiering.

"Vi vil gerne finde en løsning på problemet og derved også på,hvordan vi finder en fornuftig finansiering, så danskerne kan få en professionel behandling, hvor læger og sygehuse kan læse hinandens journaler," siger hun.

Formand svarer igen

Regionernes formand Bent Hansen betegner Dansk Folkepartis meninger, som "noget af en udmeldning".

Han forklarer, at regionerne har eksisteret i halvandet år, og overtaget efter amterne, og er nu gået sammen med staten om at udvikle fælles standarder på området.

"Det arbejde forløber meget stille og roligt og ordentligt - vi har påtaget os et fælles ansvar," siger Bent Hansen til Computerworld.

Han fortæller, at han er sikker på, at man bevæger sig i den rigtige retning.

"Men den der tro på, at man bare kan vedtage et eller andet fælles og så kører det bare, så virker det ikke på epj-området," siger han.

Formanden forklarer, at han netop har været på besøg i Australien med sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.

"Og der henviser de til Danmark som værende længst fremme med EPJ. Så er det jo paradoksalt, at komme hjem til Danmark, hvor man har sådan en politiker, der siger, at det ikke fungerer," siger Bent Hansen.

DF kom ud på sygehusene

DF kom ud på sygehusene

Regionernes formand inviterer ordføreren ud på et sygehus.

"Jeg synes, at hun skulle med ud på et sygehus og se det - for det fungerer," siger Bent Hansen.

Han fremhæver Horsens Sygehus, der har et EPJ-system, der fungerer fint.

Og det med at have adgang til hinandens journaler, mener formanden ikke Dansk Folkeparti har noget at lade andre høre.

"Vi var klar til at lade borgerne tilgå journaler via sundhed.dk fra 1. januar, men det har Dansk Folkeparti via lovgivning sørget for vi ikke må," siger han.

"Så det her er en letkøbt bemærkning fra Dansk Folkeparti, der tyder på at de lige må gå ind og se på, hvad er rent faktisk problemstillingen," siger han.

Det fungerer

For der er meget der fungerer i den nye fælles organisation, understreger Bent Hansen.

Hvornår vil du tro de her systemer kan snakke sammen på tværs af regioner og sygehuse?

"Det kan de allerede nu i forhold til informationsdelen om det skrevne ord, men hvad der mere skal med og hvilken dato, er det vi arbejder hen imod i den nye organisation," siger Bent Hansen.

Han vil ikke give en dato på hvornår man kan det hele på tværs.

"Det vil være for overfladisk og tilfældigt," siger han.

Men spørgsmålet er også hvad systemet skal kunne og om man skal have én leverandør, understreger han.

"Det kan du jo spørge i private virksomheder som A.P. Møller - Mærsk om," siger han.

"Så man skal lige sætte det her i perspektiv," siger Bent Hansen.

Nu har der jo været gang i det her EPJ-projekt i rimelig lang tid. Kan du forstå at nogle måske er blevet lidt utålmodige?

"Joh, det vil være for det her bliver aldrig helt færdig. Det skal jo videreudvikles og videreudvikles og videreudvikles," siger Bent Hansen.

Han understreger, at vi skal tage de sikre skridt i den rigtige retning.

"Nu kan vi udvikle information om hvad der står, nu skal vi også have medicinmodulerne til at fungere, nu skal vi have laboratioremodelerne til at fungere, nu skal vi have røngten-billed-modulerne til at fungere - det hele," siger han.

Han understreger at det her ikke bare er plus eller minus på en bankkonto.

"Det er mennesker, der kommer ind med tre sygdomme, som skal have individuel behandling," siger Bent Hansen.

"Så vi skal ikke bilde os ind, at det her bare er noget vi sådan lige laver færdig," slutter han.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Bluecircle

    Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

    Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS