Microsoft-opdateringer udfordring for administratorer

Microsoft seneste stor-udsendelse af sikkerhedsopdateringer vil give mange administratorer kam til deres hår.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Microsofts fire kritiske sikkerhedsopdateringer vil it-administratorer kam til deres hår.

De fire opdateringer skal lappe sårbarheder hovedsagligt i Windows-styresystemet til både servere og klienter, heriblandt en sårbarhed, der påvirker hele 42 versioner af forskellige Microsoft-produkter.

"Administratorer vil få noget at se til med at finde ud af hvilke opdateringer, som hvilke maskiner har behov for, for at få 100 procent beskyttelse," siger Eric Schultze, CTO for Shaylik Technologies.

Omfanget af MS08-052 gør den til den værste af de fire sårbarheder, som Microsoft udgav opdateringer til i går på den månedlige "Patch Tuesday" (som er anden tirsdag i hver måned), da den berører et så stort antal software og åbner et så dybt sikkerhedshul i Windows, som den gør.

"052 lukker fem sikkerhedshuller og påvirker kernen i styresystemet," siger Amol Sarwate, leder af sårbarhedsanalyseafdelingen hos Qualys.

"Den påvirker billedfilformaterne .bmp, .wmf og .gif, og en angriber kan enten sende sådanne filer som vedhæftelser i e-mails eller få et offer til at besøge et skadelig website."

Brugere behøver ikke at gøre andet end at besøge en internetside med et skadeligt billede på for at blive hacket.

MS08-052 modificerer den måde, hvorpå Microsoft Windows GDI+ håndterer visningen af skadelige billeder.

DGI+ er en klassebaseret API til C/C++ programmører, der gør, at applikationer kan bruge grafik og formateret tekst på både skærmen og en printer.

Påvirker adskillige versioner af Internet Explorer

Denne opdatering påvirker adskillige versioner af Internet Explorer, .Net Framework, Windows XP og Vista, Windows Server 2003 og 2008, Office 2003 og 2007, Visio, SQL Server, Visual Studio og anden software fra Microsoft.

Schultze fra Shavlik peger også på, at tredjepartsleverandører licenserer GDI+ fra Microsoft, så administratorer i erhvervslivet kan opleve, at andre af deres softwareleverandører udgiver sikkerhedsopdateringer til deres sårbare versioner af GDI+.

"Sådanne tredjepartsprodukter kommer ikke til at blive dækket af disse opdateringer," siger Shultze.

Blandt de andre opdateringer fra Microsoft finder man MS08-055, som lukker en sårbarhed i Office OneNote 2007. For at blive hacket, skal en bruger blot klikke på en specialfremstillet OneNote URL.

Eksperter mener, at de to resterende opdateringer, MS08-053 og MS08-054, er mindre kritiske.

MS08-053 lukker sårbarheder i Windows Media Encoder 9 Series, der lader en hacker at udnytte en specialfremstillet internetside. MS08-054 retter et problem med Windows Media Player 11, og den måde hvorpå den håndterer lydfiler, der bliver streamet fra en playlist på en server.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S