Open source har brug for penge, penge, penge

Europæerne er vilde med open source, men har straks sværere ved at få pengene op ad lommen.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Open source-softwareudviklere oplever i Europa en markant interesse for deres produkter, men det er de nordamerikanske virksomheder, der åbner tegnebogen.

Sådan lød det fra talere ved Paris Capitale du Libre, som er en konference, der er organiseret af den franske brancheorganisation Federation of Open Source Software Industry.

"Europa er to til tre år foran Nordamerika i brugen af open source, men to til tre år bagud i forhold til at betale for det," lyder det fra Andrew Aitken, som er administrerende direktør for open source-strategikonsulenten Olliance.

Ved første øjekast synes tal fra Mindtouch at understøtte denne påstand.

"60 procent af vores distribution er i Europa, men 80 procent af vores omsætning kommer fra USA," siger administrerende direktør for Mindtouch, Aaron Fulkerson.

De fleste af Mindtouchs ansatte arbejder i USA, og det er derfor naturligvis her, at virksomheden har den største indtjening fra sine tjenester.

Mange af Mindtouchs udviklere er dog fra Europa, og der tales fem eller seks sprog på virksomhedens kontor i San Diego, fortæller Fulkerson.

Mindtouchs software var designet fra begyndelsen til let at blive oversat til andre sprog, og bruger-community'et har taget denne udfordring op og er i gang med at oversætte softwaren til omkring 15 sprog.

Europa-downloads stiger og stiger

Virksomheden oplever nu omkring 1.200 downloads om dagen fra Europa.

Det er muligt, at europæiske brugere stadig betaler for de relaterede tjenester, men hvis det er tilfældet, så køber de dem fra uafhængige systemintegratorer, hvis omsætning Mindtouch ikke følger med i.

For Talend, som er en europæisk leverandør af open source-dataintegreringssoftware, går tendensen i den anden retning.

Stort vækst-potentiale

"Før vi begyndte at markedsføre i USA, kom 40 procent af vores downloads allerede derfra," siger virksomhedens vice president for markedsføring, Yves de Montcheuil.

Efter Talends topchef flyttede til USA for at oprette en afdeling der, står landet nu for 60 procent af downloads, "men vi får ikke 60 procent af vores omsætning fra USA," udtaler de Montcheuil.

Han ser ikke forskellen mellem downloads og omsætning som forbigåede muligheder men nærmere som et potentiale for fremtidig vækst.

Vi har mange downloads i Indien, men det er svært at føre forretninger, uden at et lokalt hold er til stede. Der er mange virksomheder, der laver systemintegration i Indien, og når vi er klar til at lancere der, vil vi drage fordel af al denne aktivitet," udtaler han.

Der er et andet område, hvor USA er mere tilbøjelig end Europa til at udskrive store checks for open source-software, og det er, når det kommer til venturekapitalinvesteringer i udviklerne allerede i de tidlige faser, ifølge Aitken.
"Mange af open source-softwareleverandørerne i Nordamerika har venturekapitalselskaber i ryggen, så det betyder, at de har mere tid til at generere omsætning fra kunder. De har mere tid til at opbygge deres produkt," udtaler han.

"Det handler ikke om open source, men om venturekapital. Der er mange flere venturekapitalselskaber i Californien, det handler simpelthen om antal," udtaler Aitken.

Manglen på venturekapital i Europa betyder, at open source-virksomheder har en tendens til at fokusere på tjenester, som vil give en indtjening med det samme, mener han.

Konferencedeltagere, der gerne vil kende "hemmeligheden bag, hvordan man bliver rig ved at sælge åbent software," må desværre vente på svaret til torsdag, da dette er titlen på den allersidste tale på konferencen.

Måske kan man dog få et fingerpeg ved at kigge på nogle af paneldeltagerne: Sacha Labourey er CTO for JBoss, der blev købt af Red Hat for 1,8 milliarder kroner i 2006, og David Axmark er medstifter af MySQL, som Sun Microsystems købte for omkring 5,2 milliarder kroner i januar. Kunne hemmeligheden være at sælge virksomheden i stedet for softwaren?

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI skal frigøre tid og skabe nærvær i samtalen med borgeren

    Flere kommuner går nu i gang med at bruge AI-understøttet dokumentation. Målet er, at sagsbehandlere skal bruge mindre tid på referater og registrering – og mere tid på nærvær i mødet med borgeren.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura