Ekspertpanel skyder antagelser om cloud computing ned

Seriøs cloud computing kræver viden om skyens hardware, og objekt-orientering er død i cloud computing-sammenhæng.

Artikel top billede

Paneldeltagerne fra venstre mod højre: Dave Thomas, John Davies, Stefan Tilkov og Rene Schmidt.

Paneldiskussionerne på JAOO-konferencen er som regel gode for ukonventionelle tanker og provokerende udmeldinger, der kan sætte tankerne i gang hos tilhørerne.

For to år siden var det hypen om SOA, der kom under kærlig behandling og i år var turen kommet til Cloud Computing, som nok er på samme hype-niveau som SOA for to år siden.

Paneldiskussionen blev ledet af Gregor Hohpe fra Google, der tidligere på dagen havde holdt et foredrag om "The Internet as a platform:Programming the Cloud", hvor han blandt andet beskrev Googles interne arkitektur, der danner baggrund for Cloud Computing.

Han fik dog aldrig defineret, hvad cloud computing er, hvilket påvirkede den efterfølgende paneldiskussion.

Gregor Hohpes første spørgsmål til panelet var, hvad der var nyt i Cloud computing og hvad der er kendt teknologi.

Stefan Tilkov påpegede, at før man kan diskutere hvad der er nyt i cloud computing, må man definere, hvad cloud computing egentlig er.

Det er dog tilsyneladende stadig tåget, for paneldeltagerne kom aldrig frem til en definition.

Hardwarekendskab en nødvendighed

I stedet diskuterede paneldeltagerne nødvendigheden af at vide, hvor cloud services kører af hensyn til performance.

Paneldeltagerne gav ikke meget for hypen om, at cloud sevices bare kører et sted "derude".

Eksempelvis bør man vide, hvilken hardware man kører på, så man har en forudsætning for at vide, hvilken performance man kan forvente.

Det er i direkte modstrid med den hypede version om cloud computing som en teknologi hvor man reelt ikke ved hvor dataprocesseringen foregår; det foregår blot et sted i skyen.

Det var blandt andre John Davies, der har været teknisk arkitekt i investeringsbanker som JP Morgan, som slog til lyd for, at hardwarekendskab er en forudsætning, hvis man ønsker at anvende cloud computing til seriøs forretningsbrug.

Intern cloud computing

Investeringsbankerne anvender intern cloud computing, hvor virtualisering anvendes til at løbende tilpasning af den interne cloud. De fysiske maskiner som indgår i skyen, bør befinde sig i samme bygning som brugerne og helst på samme subnet, for ikke at miste kostbare millisekunder til datatransmission.

Objektorientering er død og SOA umoden

Den mangeårige softwareveteran Dave Thomas.
benyttede snakken om performance til at lange ud efter objektorienterede sprog i forbindelse med cloud computing.

"OO er død i forbindelse med Cloud Computing," lød meldingen fra den erfarne softwareveteran. Han fik ikke rigtig uddybet hvad der lå i den udtalelse, førend Computerworld interviewede ham efter paneldiskussionen.

"For at være i stand til at håndtere den store mængde data, så gør man det bedst ved hjælp af funktional programming som mapreduce. Hele ideen med cloud computing er at have et simpelt sæt af måske 30 api-kald, som en slutbruger-applikation kan bruge. Det virker skørt at bygge et helt oo-framework på toppen af det," forklarer Dave Thomas til Computerworld.

Han benyttede også lejligheden til at lange ud efter store komplicerede SOA-arkitekturer.

"SOA er en arkitektur der har mange gode elementer, men er umoden på interoperabilitet. Generelt er det meget komplicerede arkitekturer som leverandørerne sælger," siger Dave Thomas, der i stedet anbefaler den simple REST.

Sikkerhed og datamængder

En tilhører fra en offentlig dansk myndighed sagde, at myndigheden jævnligt havde brug for at processere store datamængder. Her kunne cloud computing være en mulighed for at lægge den opgave ud, da den beslaglagde store mængder af it-ressourcerne. Han var dog bekymret for sikkerheden og var i tvivl om, hvordan de store mængder af data, kunne lægges op i skyen.

Tillid, tillid, tillid

Panelet var enige om, at det i høj grad er et spørgsmål om tillid til leverandøren af cloud computing.

John Davies svarede, at generelt sender banker ikke data ud. I Schweiz og Luxembourg er det ligefrem forbudt for bankerne at sende data ud af landet. Han havde dog for enkelte banker anvendt Amazons EC2 til test og backup af ikke-sensitive data.

Spørgsmålet om kryptering af data kom op at vende i den forbindelse. Dave Thomas spurgte Rene Schmidt fra VMware, der også sad med i panelet, om VMware ville tilbyde nogen krypteringsløsninger, der kunne være med til at gøre cloud computing mere sikker.

Rene Schmidt svarede, at kryptering kunne anvendes, men det ville stadig være muligt for en systemadministrator hos cloud computing-leverandøren at få adgang til data.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job