Millioner af brugere varsler boykot af Facebook

Facebook har rundt regnet 100 millioner brugere på verdensplan. Knap tre millioner vil her i oktober protestere ved ikke at logge på. Læs her hvorfor.

Artikel top billede

Computerworld News Service: En Facebook-gruppe bestående af brugere, der er imod sitets ny design, nærmer sig 2,7 millioner medlemmer, og gruppens ledere organiserer nu en to-dages boykot for at understrege gruppens pointe.

Gruppen, der bærer navnet '1.000.000 against the new Facebook layout', har langt overgået sin titels forventninger og opfordrer sine støtter og medlemmer til at undlade at logge på Facebook i weekenden 18. og 19. oktober.

Dette er ikke den eneste Facebook-gruppe, der er blevet oprettet for at protestere imod det ny design, der ifølge Facebook nu er blevet standard for næste alle på det sociale netværkssite.

En anden gruppe med navnet 'Petition Against the New Facebook' har flere end 1,6 millioner medlemmer, mens gruppen 'I hate the new Facebook' har 1,5 millioner medlemmer.

Det er sandsynligt, at der er en høj grad af overlapning blandt medlemmerne af disse grupper, men selv hvis den største gruppe indeholder samtlige brugere, der er imod det ny design, så er det stadig et betydeligt antal utilfredse brugere ud af Facebooks i alt 100 millioner aktive brugere.

Facebook har holdt øje med disse grupper, fulgt deres klagepunkter og prøvet at række ud til nogle af lederne, ifølge en talskvinde for virksomheden. Facebook er modtagelig for feedback fra dets brugere, værdsætter deres entusiasme for sitet og overvejer deres forslag i forhold til fremtidige designforbedringer, udtaler hun.

Jessica Fishbein, en high school-lærer, som er administrator af gruppen med flere end 2,6 millioner medlemmer, er dog stik uenig i dette synspunkt.

"Facebook, som ellers normalt tager hensyn til folks feedback, tog bare denne beslutning, tog ikke hensyn til, hvad folk mente, og reagerer faktisk ikke på feedback. Folk er meget oprørte," udtaler hun i et interview.

Brugergrænsefladen

Jessica Fishbein fortæller, at hverken hun eller gruppens andre administratorer er blevet kontaktet af Facebook, selvom Fishbein har skrevet til og forsynet virksomheden med links og information om gruppen og spurgt om hjælp.

Hun og de andre administratorer var nødt til at smide gruppens initiativtager ud, da han forsøgte at drage økonomisk fordel af dens enorme popularitet. Faktisk har de ikke været i stand til at rydde op i den kommercielle tone i gruppens beskrivelse, på trods af at have spurgt Facebook om hjælp til dette, tilføjer hun.

Jessica Fishbein, ligesom mange andre kritikere af det ny design, er utilfreds med den ny brugergrænseflade med faneblade, da hun mener, at det tvinger folk til at foretage for mange klik for at komme rundt og for at finde ting. Hun foretrak den mere faste form ved det gamle design.

Hun synes også, at det generelle indtryk af det ny design er 'meget anmassende', hvor det gamle design efter hendes mening var mindre voldsomt og mere diskret.

Jessica Fishbein er klar over, at det er usandsynligt, at Facebook går tilbage til det gamle design, men hun tror, at virksomheden kunne vinde høj anerkendelse hos sine brugere ved at erkende den grundlæggende kritik og foretage nogle ændringer.

"Målet er at sende et stærkt signal til Facebook. For hver person, der tager sig den tid at tilmelde sig denne gruppe, er der flere derude, der faktisk er enige med os," udtaler Jessica Fishbein, som har været Facebook-bruger i omkring to år, og som også er administrator for en anden gruppe, som er oprettet for at bekæmpe "hate speech" (der er nedsættende, intimiderende eller voldsopfordrende fordomsfulde udtalelser).

Ifølge Jessica Fishbein ville det være godt at give Facebook-brugere mulighed for dynamisk selv at vælge mellem den gamle og den ny brugergrænseflade, ligesom det var muligt i et par måneder mellem juli og september. Ifølge talskvinden fra Facebook er dette dog ikke muligt af tekniske årsager. Det ville gøre det kompliceret og besværligt for Facebook og for udviklerne af applikationer til sitet, påpeger hun.

Mindre rod

Facebook har forsøgt siden først på året at holde sine brugere informerede om planer om nyt design og efterlyst input gennem en sektion på sitet kaldet Facebook Profiles Preview. Virksomheden har udtalt, at den tager feedback fra brugere til efterretning, når et nyt design udvikles.

Facebooks mål med det ny design var blandt andet at reducere rodet på brugernes profiler og genoprette det sociale netværks rene og organiserede layout. Virksomheden ønskede også at gøre sitets activity feed-funktion mere fremtrædende og lettere at bruge.

For at nå disse mål lagde det ny design profilkomponenter ind under forskellige faneblade og fremhævede væg-funktionen, hvor brugere kan skrive kommentarer til hinanden, offentliggøre opdateringer af, hvad de foretager sig her og nu, samt links og fotos og meget andet.

Brugere, der er interesseret i at lære det ny design bedre at kende eller i at sende feedback om det ny design til Facebook kan gøre dette via sitets hjælpe-sektion. Facebook Profiles Preview-siden er også stadig tilgængelig, ifølge talskvinden.

Det er dog ikke første gang, Facebook står over for klager. Da den først blev introduceret, blev activity feed-funktionen voldsomt udskældt af brugere for at overtræde privatlivets grænser ligesom annonceringsprogrammet Beacon, som offentliggør til deres venner, hvad Facebook-brugere foretager sig på nettet uden for Facebook. Et antal tredjepartsudviklere har også klaget over, at det ny design stjæler synlighed fra deres applikationer.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Mibau Stema Danmark A/S

    ERP Analyst at Mibau Stema Group

    Uspecificeret arbejdssted

    Ringkjøbing Landbobank – Nordjyske Bank

    Forretningsudvikler til procesoptimering

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job