eBay holder fast i Den Blå Avis-navnet

Varemærket Den Blå Avis står så klart i danskernes bevidsthed, at konceptet fortsætter under samme navn, lyder det fra eBay-direktør Jacob Fonnesbech Aqraou.

Artikel top billede

eBay forsikrer, at navnet Den Blå Avis fortsætter. Foto: Den Blå Avis

En million danskere benytter hver måned Den Blå Avis' onlinesalg dba.dk, mens den trykte avis har 500.000 læsere hver uge. Det er et varemærke, der er så godt, at eBay holder fast i det.

"Vores ambition er at beholde varemærket og sitet, og vi vil gøre det meget bedre. Vi er en teknologi-virksomhed, mens Den Blå Avis traditionelt mere har været en medievirksomhed," siger eBay-direktør Jacob Fonnesbech Aqraou til Computerworld

"Vi skal fokusere på nogle af de teknologiske muligheder, som måske gør det hurtigere at bruge, liste ting op og i det hele taget gøre det til en bedre oplevelse," fortsætter han.

Jacob Fonnesbech Aqraou er administrerende direktør for eBay Classifieds, der er selskabets rubrikannonceforretning, og som er spredt over 22 lande. Han er fra Danmark, og derfor har avisen helt speciel betydning for ham. Herigennem har han blandt andet fået cykler, da han var barn.

Svær at konkurrere med

Direktøren vurderer, at Den Blå Avis er så stærkt et varemærke, at det ville være dyrt at konkurrere med på det danske marked.

"Den danske position, som man ville kunne bygge sig til, er én ting, men vi får andre ting, som man ikke lige kan få over night. Den Blå Avis har brugt 25 år på at opbygge et varemærke og et team, og det har en værdi," siger Jacob Fonnesbech Aqraou.

Han lægger også vægt på de andre forretninger, som følger med i pakken. Bilbasen og softwaren Bilinfo er også gode produkter, mener han.

Den Blå Avis har sammen med Bilbasen og Bilinfo kontorer i Århus, København, Herlev og Thisted, og de vil også fremover huse selskabets godt 300 medarbejdere.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S