Apple behøver ikke Jobs

En analytiker forestiller sig Apple uden Steve Jobs ved roret.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Apple har ikke brug for Steve Jobs, siger en analytiker.

Tidligt i fredags gled Apples aktie ned under hundrede dollars for første gang siden maj 2007, efter en falsk rapport satte det rygte i gang, at Apples 53-årige CEO havde fået et større hjerteanfald.

Rapporten, der blev offentliggjort på iReport.com, som er CNN's website til brugergenereret 'borgerjournalistik', blev hurtigt afvist af Apple som opdigtet, men ikke før virksomhedens aktie var faldet med næsten 11 procent.

Panikken var dog uden grund, ifølge Ezra Gottheil, analytiker hos Technology Business Research.

"Apple har ikke længere brug for Jobs," udtaler Gottheil.

"Han har etableret tre solide forretninger - Mac'en, iPod'en og iPhone'en - og virksomheden kan godt finde ud af at føre hans fanatiske helligelse til design og brugervenlighed ud i livet. Der er et stabilt ledelseshold på plads, og de ved, hvad de gør."

Meget mager

Investorerne har været bekymrede over Jobs helbred siden juni, da han fremstod mager ved Apples Worldwide Developers Conference.

Selvom virksomhedens talsmænd udtalte, at Jobs blot var lidt sløj på grund af en 'almindelig virus', så satte hans udseende gang i spekulationer om, at han igen var alvorligt syg, og førte tankerne tilbage til 2004, da han undergik en operation for at få fjernet en kræftsvulst i sin bugspytkirtel. Jobs fortalte i juli New York Times, at han var rask.

Siden da har andre hændelser, såsom den utilsigtede offentliggørelse af Jobs nekrolog af nyhedsbureauet Bloomberg i august, fået investorer til at overveje Apples fremtid uden Jobs ved roret.

De bør ikke være så bekymrede, mener Gottheil.

"Uden Jobs, vil Apple være nødt til at betale en langt højere pris for at få verdens opmærksomhed," siger han i en reference til topchefens evne til at markedsføre sin virksomheds produkter.

"Men han har fået både virksomheden og varemærket og organisationen og strategien på plads. Der er ingen grund til at tro, at de ting ikke kan klare sig uden ham."

Fokus på produktdesign

Hvis Jobs trådte tilbage, ville den nuværende driftsdirektør, Tim Cook, lede virksomheden, påpeger Gottheil. Cook ledte Apple, mens Jobs midlertidigt ikke var til rådighed efter sin kræftoperation. Jonathan Ive, som er Apple senior vice president for industrielt design, ville tage tøjlerne op angående produktdesign.

Ifølge Gottheil er ansættelsen i juli af den tidligere CTO for Segway Doug Field som Apples ny vice president for design et forsøg fra Apples side på at gøre Ive ledig til at anlægge sig et mere strategisk fokus på produktdesign.

Det er ikke fordi, at Gottheil mener, at Apple ville fortsætte upåvirket. Han er overbevist om, at virksomheden ville køre mere konservativt uden Jobs.

"Apple vil måske ikke være i stand til at foretage de inspirerede satsninger, der skabte iPod og iPhone," siger han.

Kulturen fortsætter

Men sådanne spring er heller ikke nødvendige for Apple fremskridt.

"Vi mener, at en sådan risiko ikke længere er nødvendig at tage, og den nuværende ledelse kan bygge meget effektivt på, hvad Jobs har skabt," tilføjer Gottheil.

Gottheil er realistisk nok til at erkende, at Apples aktie uafværgeligt vil falde, når Jobs på et tidspunkt forlader virksomheden.

"Alt dette er ikke for at sige, at markedet ikke vil reagere. Investorerne vil uden tvivl gå i panik, indtil de ser beviser for, at ledelsen kan fortsætte ad samme vej," udtaler han.

"Men jeg ser på Apple efter Jobs, som på Ford efter Henry Ford," udtaler Gottheil.

"Lærlingene har taget Jobs budskaber til sig. Han har skabt en procedure og en kultur, der vil fortsætte."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job