Sådan sikrer du din iPhone

Hvis du er den heldige ejer af en Apple iPhone, så husk at sikre den bedst muligt - ellers risikerer du, at din mailkonto bliver hacket eller din online-identitet bliver stjålet.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Computerworld News Service: Når der er tale om mobile enheder, er det sikkerheden, der står øverst på listen over mange it-sikkerhedschefers bekymringer.

Og det er der god grund til.

I en undersøgelse fra CompTIA - Computing Technology Industry Association - blandt 2.024 folk, der arbejder med informationssikkerhed, siger mere end halvdelen af respondenterne, at de risici, der er forbundet med brugen af mobile enheder og distancearbejdere, er steget væsentligt siden 2007.

Selvom man kun bruger sin Apple iPhone til sjov, skader det ikke at sikre, at man ikke udsætter sig selv for unødige sikkerhedsrisici.

Du kan på få minutter benytte følgende seks tips og måske spare dig selv for flere ugers damage control.

Sikkerhedstip 1 og 2: Låse

Sikkerhedstip 1: Aktiver Auto-Lock

En af de mest basale sikkerhedsfunktioner er autolås-funktionen, der låser enhedens touch screen, når den ikke har været brugt i et forudindstillet antal minutter.

Brugeren kan vælge at indstille sin iPhone til at låse, når den ikke har været brugt i et, to, tre, fire eller fem minutter. Auto-Lock kan også slås helt fra.

Auto-Lock er slået til som default, men du kan ændre indstillingerne ved først at klikke på Settings i hovedmenuen, vælge General og derefter Auto-Lock. Her vælger du det ønskede antal minutter.

Til sidst går ud ud af Auto-Lock og Settings ved at klikke på boksen i skærmens øverste venstre hjørne.

Selvom Auto-Lock ikke ligefrem er en sikkerhedsfunktion i sig selv, kan den være en stor hjælp, når den kombineres med password-beskyttelsen, som er beskrevet nedenfor.

Sikkerhedstip 2: Aktiver Passcode Lock

iPhones Auto-Lock deaktiverer enhedens skærm, når den ikke har været brugt i et bestemt antal minutter, men funktionen Passcode Lock gør sikkerheden en tand bedre.

Når skærmen låser, uanset om det er på grund af Auto-Lock eller fordi, du har trykket på Sleep-knappen i øverste højre hjørne, kræver Passcode Lock, at du indtaster en firecifret kode, før enheden kan bruges igen.

Hvis du vil slå Passcode Lock til, skal du klikke på Settings igen, vælge General og derefter Passcode Lock .

I Passcode Lock-menuen kan du aktivere funktionen ved at klikke på Turn Passcode On . Du vil så blive bedt om at indtaste et nyt password.

De bedste passwords er fuldstændig tilfældige og bør ikke indeholde fødselsdage eller andre vigtige datoer eller tal, der er nemme for eventuelle hackere at gætte.

Du kan også vælge, hvornår din iPhone skal bede om password.

Det gør du ved at klikke på Require Passcode og vælge, om enheden skal kræve koden lige, når du begynder at bruge den, efter et minut, fem minutter, 15 minutter, en time eller fire timer.

Det mest sikre er at indstille den til Immediately , for så vil uønskede brugere overhovedet ikke kunne få adgang til din iPhone uden at indtaste den korrekte kode.

I Passcode Lock-menuen kan du også vælge Show SMS Preview og Erase Data .

Når SMS preview-funktionen er aktiveret, vises den første sætning i en ny sms på skærmen, selvom der ikke er blevet indtastet en kode.

Hvis du vil have det højeste niveua af sikkerhed på din iPhone, skal du ikke aktivere Show SMS Preview .

Med funktionen Erase Data kan du slette indholdet på din iPhone helt efter 10 mislykkede forsøg på at indtaste koden.

Efter seks forsøg låser iPhone brugeren ude i et minut, før der kan indtastes en kode igen.

Enheden øger efterfølgende spærringsperioden for hvert mislykket forsøg - et minut, fem minutter, 15 minutter og så videre - så et forsøg på at bryde et password kan tage flere timer.

Sikkerhedstip 3 og 4: Wifi og arbejdsmail

Sikkerhedstip 3: Brug wifi sikkert på din iPhone

En af de bedste funktioner på iPhone er, at den understøtter wifi, hvilket giver mulighed for opkobling på hurtige trådløse netværk og dermed hurtigere browsing og bedre datadækning på steder, hvor den mobile dækning ikke er optimal.

Men hvis du bruger wifi-netværk uden at tage de rigtige sikkerhedsforanstaltninger, kan du gøre din enhed - og alt hvad der ligger på den - til et perfekt mål for listige hackere.

Du skal starte med at sørge for, at dit personlige wifi-netværk er sikret. Det kan du gøre med Wi-Fi Protected Access (WPA) eller an anden trådløs sikkerhedsprotokol.

Når du forbinder din iPhone til det netværk for første gang, vil du blive bedt om at indtaste et password til netværket - hvis du altså bruger en eller anden form for wifi-sikkerhed.

Du bør også ændre navnet på dit personlige wifi-netværk til noget tilfældigt, så du mindsker chancen for at støde ind i et andet netværk med samme navn.

For at sikre at du ikke kobler dig på wifi-netværk uden at vide det, bør du aktivere funktionen Ask to Join Networks .

Du kan slå funktionen til ved igen at klikke på Settings i hovedmnuen og vælge Wi-Fi .

I wifi-menuen slår du Ask to Join Networks til ved at klikke på on/off-knappen. Når funktionen er aktiveret, vil du ikke kunne oprette forbindelse til et åbent wifi-netværk uden først at blive bedt om at bekræfte forbindelsen.

Enheden vil stadig automatisk oprette forbindelse til kendte netværk og netværk, du har brugt før.

Det er også en god ide at deaktivere wifi, når du ikke bruger det. Det reducerer risikoen for, at du ved et uheld kommer til at koble dig på et usikkert eller mistænkeligt netværk, og du sparer samtidig batterilevetid.

Du klikker bare på Settings , vælger Wi-Fi og klikker på så on/off-knappen i wifi-menuen.

Sikkerhedstip 4: Få sikker adgang til din arbejdsmail

Hvis du bruger din iPhone til arbejde, er den sikreste måde at få adgang til din email formentlig via Microsoft Exchange Server - hvis din virksomhed altså bruger Exchange.

Lotus Notes-brugere kan også sikkert tjekke deres arbejdsmail via iPhone takket være det nye Lotus iNotes ultralite.

For iPhone-brugere der ikke bruger deres telefon til arbejde, er det nemt at tjekke mail som Gmail, AOL og Yahoo Mail, men det er ikke altid sikkert, især hvis du ikke aktiverer secure sockets layer-beskyttelse, hvor det er muligt.

Secure socket layer (SSL) krypterer mails, der sendes og modtages på iPhone.

Hvis du ikke kan få forbindelse til din web-mail med iPhone og SSL, kan du også bruge en anden emailkonto, der understøtter beskyttelsen.

Hvis du vælger at tjekke mail uden SSL, skal du være opmærksom på, at dine mails ikke er sikrede - lidt som et postkort i forhold til et lukket brev.

Hvis du vil sikre, at du bruger SSL, når du tjekker din webmail, skal du igen klikke på Settings , vælge Mail, Contacts and Calender og derefter vælge en af dine aktive mail-konti.

I mailkonto-menuen vælger du Advanced , ruller ned til Use SSL og sikrer, at den står på On .

iPhone-brugere kan også få adgang til webmail via deres mail-udbyders portal, men her kan også godt betale sig at tænke på sikkerheden.

Du bør for eksempel sørge for, at URL'en til mailudbyderens hjemmeside begynder med https://www og ikke bare http://www , da det viser, at forbindelsen er sikret med SSL.

Der kommer også en lille lås frem til højre for URL'er, når iPhone-brugere navigerer til sider, der bruger SSL til sikre forbindelser.

Med andre ord skal du sørge for at kigge efter https i url'en og en lås til højre for webadressen, når du logger ind på en hjemmeside for at tjekke mail via iPhone.

Sikkerhedstip 5 og 6: Brows og begrænsninger

Sikkerhedstip 5: Brows sikkert med Safari

Når du surfer på nettet med din iPhone, er der masser af sikkerhedstrusler, lige som med en laptop eller desktop-computer.

Hvis du husker at optimere browser-sikkerheden på din iPhone, kan det gøre forskellen mellem en fuldt funktionel enhed og en inficeret gadget, der er ubrugelig på grund af malware.

Safaris sikkerhedsindtillinger på iPhone er meget simple. De fleste er aktiveret som default, men det skader ikke at tjekke en ekstra gang.

Det er en god ide at starte med at sørge for, at Safari blokerer pop-ups.

Hvis du kommer til at klikke på en ondsindet pop-up, kan du udsætte din iPhone for malware, hvilket kan føre til infektion.

Pop-ups er blokeret som default, men du kan tjekke og ændre dine indstillinger ved at klikke på Settings i hovedmenuen og rulle ned til Safari .

I Safari-menuen skal du sikre, at Block Pop-ups står på On .

Det er også en god ide at tjekke dine cookies-indstillinger.

Cookies er bidder af tekst, der sendes frem og tilbage mellem web-servere og internet-klienter, typisk browsere, og de bruges hovedsageligt til at legalisere brugere.

Men cookies kan medføre en sikkerheds/privacy-risiko, da oplysninger om brugerens enheder, styresystemer, browsere og i nogle tilfælde browsing-vaner ofte er gemt i cookies og kan derfor ses af tredjeparter.

Funktionen Accept Cookies er sat til From Visited som default, hvilket betyder, at browseren accepterer cookies fra sider, du har været på.

Men de mest sikkerhedsbevidste iPhone-ejere vil formentlig deaktivere cookies fuldstændigt. Det gøres ved at klikke Accept Cookies i Safari-menuen og vælge Never .

Du kan også fjerne de nuværende cookies på din iPhone ved at klikke på Clear Cookies i bunden af Safari-menuen og derefter vælge Clear Cookies igen på den efterfølgende skærm.

Sikkerhedstip 6: Indstil brugerrestriktioner på din iPhone

Selvom iPhone er blevet væsentligt bedre og nu egner sig fint som smartphone til arbejdsbrug, er den primære bruger stadig forbrugeren. Og forbrugere er meget forskellige.

It-administratorer og forældre med små iPhone-brugere har mulighed for at lave restriktioner på brugen af en iPhone og for eksempel forhindre eksplicit indhold i at blive vist i medieafspilleren.

Man kan også blokere adgangen til YouTube og forhindre, at der bliver installeret tredjeparts-applikationer.

Brugerrestriktionerne indstilles ved at klikke på Settings og vælge General . Når du har valgt Restrictions her, får du en række muligheder under Enable Restrictions .

Vælg Enable Restrictions , indtast en firecifret kode, og så kan du vælge restriktioner ved at trykke på on/off-knappen ved siden af de forskellige muligheder.

Hvis du vælger iPod Explicit , blokerer du brugerens mulighed for at synkronisere iTunes-indhold, som Apple har mærket "explicit".

Hvis du deaktiverer Safari, blokerer YouTube og iTunes eller siger nej til at installere applikationer eller bruge kameraet, vil iPhone-brugeren ikke kunne få adgang til nogen af disse funktioner, før passwordet igen er indtastet, og restriktionerne er fjernet.

Oversat af Mille Bindslev

Annonce

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Annonceindlæg fra Cognizant

Agentic AI kræver mere end teknologi

De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec