Google scorer kassen på stavefjel

Google tjener fedt på fejlstavede domænenavne. Harvard Business School har opgjort indtjeningen til 275 millioner kroner.

Artikel top billede

En professor ved Harvard Business School har foretaget en beregning, der kortlægger, at Google tjener mellem 175 og 275 millioner kroner på fejlstavede domænenavne.

Det har gennem mange år været en populær disciplin blandt internet-entreprenører i gråzonen at registrere domænenavne, som er næsten identiske med velkendte domæner.

Forskellen består typisk af et bogstav for meget eller for lidt som eksempelvis danskebannk.dk.

Begrebet kaldes for typosquatting.

Ejeren af det ukorrekte domænenavn håber på, at brugeren taster forkert og derved lander på det forkerte domæne. På det fejlstavede domæne præsenteres så annoncer fra eksempelvis Google.

Disse annoncer genererer indtægter til ejeren af domænet samt til Google.

Professor Benjamin G. Edelman fra Harvard Business School har regnet på sagerne, og hans konklusion lyder på, at Google har en indtjening på mellem 175 og 275 millioner kroner om året i annonceindtægter.

En million fejldomæner

Benjamin G. Edelman hævder, at der findes omkring en million af disse domæner. Der er alene 80.000 fejlstavede domæner, der har tilknytning til 2.000 af de største websteder på nettet. Det skriver Computerworld i Sverige.

Begrundelsen for Edelmans beregning er, at han sammen med et andet amerikansk foretagende har stævnet Google, fordi firmaets AdSense-program tilskynder til typosquatting.

Google siger, at beskyldningerne er grundløse.

DK Hostmaster har en liste med danske klager og afgørelser i tilfælde af typosquatting.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo