Red Hat: Open source styrkes af finanskrisen

Red Hats topchef, Jim Whitehurst, forventer, at branchen for open source til store virksomheder vil komme ud på den anden side af finanskrisen med flere kræfter end den proprietære softwarebranche.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Red Hat offentliggjorde i august en omsætning for andet kvartal, der var 29 procent højere end for samme kvartal sidste år, mens den tocifrede vækst af virksomhedens omsætning på abonnementer også overgik analytikernes forventninger.

Red Hats CEO, Jim Whitehurst forklarer, at på trods af at en lavkonjunktur sandsynligvis vil resultere i færre nye projekter, så ansporer de økonomiske fordele ved at gå over til open source allerede kunder med proprietær software til at skifte.

"Jeg har haft flere samtaler med CIO'er, som siger, 'vi er en it-afdeling, der bruger Microsoft og overhovedet ingen open source-software, men vi oplever allerede et pres for at nedsætte vores driftsudgifter, og vi har brug for jer til at hjælpe os med at sammensætte en plan, der kan hjælpe os til at bruge open source, så vi kan nedsætte vores udgifter."

"Og vi har haft andre kunder, der bogstaveligt talt har overvejet at udskifte WebLogic og WebSphere med JBoss, så jeg mener faktisk, at vi vil opsamle en hel del nye kunder fra virksomheder, der er ude efter at spare i driften.

Jeg tror, at vi vil have en bedre idé om omfanget om seks til ni måneder, men der er ikke nogen tvivl om, at open source vil komme ud på den anden side i relativt bedre form end vores proprietære konkurrenter," fortæller han.

High tech-virksomheder

Jim Whitehurst, som i sidste uge besøgte Australien for at promovere Open Source Collaboration Innovation-initiativet, fortæller, at telekommunikation er den største repræsenterede sektor for Red Hat, der står for omkring 12 procent af virksomhedens omsætning efterfulgt af statslige og finansielle servicesektorer, der hver står for omkring 10 procent.

Siden han startede hos Red Hat ved årsskiftet, er det blevet klart for Whitehurst, at hans virksomheds produkter er mest populære blandt high-tech-virksomheder, der bruger it til at få en konkurrencemæssig fordel. Men dette er noget, han arbejder på at ændre.

"Vi har arbejdet på at opbygge et kommercielt økosystem, der næsten er et spejlbillede af vores tekniske økosystem … Vi gør open source spiseligt for store virksomheder ved hjælp af al den test, vi foretager, ved hjælp af certificeringer, ydelsestest, serviceaftaler, dokumentation, lokalisering og i sidste ende ved hjælp af supporten. Det åbenlyse næste skridt for vores forretningsmodel er at være endnu bedre til at gøre vores produkter lettere at bruge for mindre sofistikerede kunder."

Det, som Whitehurst mener, Red Hat tilbyder, som andre Linux-distributioner til store virksomheder ikke gør, er en insisteren på, at enhver ændring i dens styresystem når hele vejen ud i Linux-kernen.

"Der har ærligt talt været tidspunkter, hvor vi har haft kunder, der har været frustrerede og insisteret på at få en ændring indført, og vi har sagt nej, for hvis vi ikke kan få ændringen ud i kernen næste gang, der er en opdatering af Linux, så følger vi ikke længere standarderne, og så er det pludselig en helt anden ting, vi skal til at understøtte."

Militær og sikkerhed

"Man kan ikke marchere fremad med noget, der ikke klarede sig hele vejen tilbage til kernen. En af de ting, vi er rigtig stolte af, er, at vi er 100 procent open source. Vi er den største kommercielle bidrager til Linux, og derfor er det nemmere for os end for andre at få ting med i kernen. Så for sofistikerede kunder, der har noget, de gerne vil have med i en senere funktionalitet, er vi vejen frem."

Ifølge Whitehurst så er militær, sikkerhed og efterretningstjenester områder, hvor Red Hat klarer sig særligt godt på grund af de indbyggede sikkerhedsfunktioner i Linux.

"Tidligere på året var jeg i Rusland. Red Hat Enterprise Linux er certificeret som det sikreste styresystem af det russiske militær, og derfor findes der applikationer til det russiske militær og den russiske stat, der kun kan køre på Red Hat Enterprise Linux. Det er ironisk, fordi grunden til, at det er så sikkert, er, at SE Linux, som er kernesikkerhedsteknologien i Linux, blev skrevet af det amerikanske efterretningsvæsen NSA."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    KMD A/S

    Projektleder

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Digital forretningsanalytiker til Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Fullstack softwareudvikler i PET

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S