TDC-nedbrud værre end forventet

Trafikbalanceringen svigtede, da et vigtigt TDC-kabel onsdag blev revet over. Derfor gik firmaets mobilnet i sort i op mod 10 timer. "Som at starte en bil i femte gear," siger teknisk direktør.

Artikel top billede

Det er ikke kun TDC's mobilkunder, som i op mod 10 timer blev ramt af et landsomfattende nedbrud på grund af to overrevne fiberkabel i Århus. Også TDC's kabel-tv YouSee og dele af fastnettet har været ramt.

Den lange reparationstid skyldtes, at de overrevne kabler lå ved et kommunikations-knudepunkt i Århus, som er vigtigt for overførsel af data-trafikken på flere platforme.

TDC havde indtil 03.30 torsdag morgen folk fra adskillige afdelinger i arbejde med den massive fejl, som i hele landet sendte firmaets mobilnet i sort.

Det fortæller teknisk direktør hos TDC Mobil, Flemming Hynkemejer.

For det første arbejdede fastnet-folk på at finde og sammensplidse det egentlige brud, der viste sig at ligge under en trafikeret ringvej i Århus.

Samtidig var en anden afdeling i gang med at omdirigere trafikken til alternative kabler, mens andre TDC-folk omkonfigurerede mobilnettet, så alle ikke-livsvigtige funktioner blev slået fra for at nedsætte belastningen på nettet.

Redundansen svigtede

Når problemerne på TDC's mobilnet blev så omfattende, skyldtes det ifølge Flemming Hynkemejer, at mobilnettets redundans fejlede.

Helt efter bogen blev kommunikationen sendt via TDC's andet knudepunkt ved Albertslund.

Men her kom belastningen over 100 procent, hvilket fik nettet til at bryde helt sammen. Redundansen fungerer nemlig kun, hvis belastningen på de to knudepunkter ligger på højst 50 procent.

Rynker hos TDC

"Intentionen er, at det ene knudepunkt skal overtage, hvis det andet ikke virker. Men af en eller anden årsag er de belastet mere end 50 procent. Når kommer vi over 100 procent, og så slukker hele nettet," siger Flemming Hynkemejer.

Firmaet er i øjeblikket ved at modernisere hele mobilnettet med henblik på udbygning af mobilt bredbånd. Men samtidig moderniserer TDC det såkaldte core-net, som skal nedbringe belastningen på de to knudepunkter.

"Det er klart, at det her giver anledning til nogle dybe panderynker, og det er bekymrende, det vi oplever," siger Flemming Hynkemejer.

Faktisk er det et langt større problem, at redundansen onsdag svigtede, end at et kabel blev revet over. Det er nemlig umuligt at sikre sig mod lynnedslag, gravemaskiner og andre årsager til kabelfejl. Den eneste beskyttelse ligger i redundansen.

"Det skal jo være sådan, at hvis en nøglekomponent går ned, så skal trafikken blive routet om til noget andet," siger den tekniske direktør.

Men det var ikke kun omlægning af trafik og splidsning af kabeltråde, som optog en hel del TDC-ansatte til langt ud på natten til torsdag. Det er nemlig ikke nemt at genstarte et landsdækkende mobilnet.

"Det er lidt som at starte en bil i femte gear," siger Flemming Hynkemejer.

Han fortæller, at opstarten er nødt til at foregå meget kontrolleret, for at undgå at nettet bliver lagt ned igen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS