Danske mobilbetalinger på vej med bus og tog

Der har i flere år været tale om, at gennembruddet for betaling med mobilen var lige om hjørnet. Læs om nogle af de danske eksempler på mobil-betaling her.

Artikel top billede

Reportage: Det kunne være så smart, hvis vi med klik på mobilen gennemførte en betaling. Slut med fumleriet efter småmønterne gemt nederst i lommen. Endnu er det dog meget begrænset, hvor mange steder, vi kan betale med sms.

Men det er på vej.

Det er indtrykket efter tirsdagens debat om mobil-betaling på Hotel Scandic i København.

På Fyn har buspassagererne siden januar kunnet betale med sms i et projekt mellem Fynbus og TDC.

"Kunderne er klar til konceptet med mobilbetaling. De har stemt i Vild med Dans, og det gælder også bedsteforældrene," siger Erik Bo Folkmann Mikkelsen fra TDC.

Telia har også rettet fokus imod området, som i dag udgør et marked på omkring 250 millioner kroner i Danmark.

Virksomheden går til januar i luften sammen med de andre danske teleoperatører om at levere mobilbetalinger til den offentlige transport i hovedstaden samt i DSB-tog.

Morten Aagreen fra TeliaSonera fremhæver de helt nye muligheder for at udarbejde markedsanalyser, hvis mobilbetalingerne integreres i hele DSB's salgssystem.

"Det giver mulighed for at maksimere afsætningen. Man kan udarbejde analyser af, at kunden købte en sandwich og steg på i København og senere købte kaffe i Odense," fortæller Morten Aagreen.

Frygt for overvågning

De nøjagtige statistikker over kundens adfærd åbner også for kritik om overvågning af kunderne.

Den kritik er dog uberettiget, mener teleanalytiker Torben Rune fra Netplan.

"For mig at se er der ikke den store forskel i forhold til Dankort, som også efterlader spor," påpeger Torben Rune.

Han tror på, at betalinger med mobiltelefoner vinder frem de kommende år, men det kræver, at flere faktorer falder på plads.

Ifølge ham er der flere trusler, der kan ødelægge eller bremse udviklingen i mobilbetalinger.

"Det skal være baseret på åbne standarder. Det går ikke, at man eksempelvis skal have en Nokia for at betale et sted. I Danmark er vi vant til, at alle tager vores Dankort. Der skal være åbne standarder," siger Torben Rune.

Morten Aagreen er enig.

"Der skal være en standard uafhængig af operatør og bank. Sælgeren er ikke interesseret i kun at ramme Telias kunder," siger Morten Aagreen.

Flere teknologier i spil

Blandt de mobile betalingsmodeller, der bliver diskuteret heftigt, er Near Field Communication (NFC) og sms.

Den førstnævnte model indebærer, at der er en NFC-enhed i telefonen, som holdes tæt på terminalen. På den måde gennemfører kunden betalingen.

Sms, som i tilfældet hos Fynbus, kræver, at kunden sender en sms, hvorefter der kommer en sms retur med spørgsmål om, hvorvidt kunden ønsker at bekræfte købet.

Kunden svarer ja og gennemfører købet med svarbeskeden.

"Med konceptet er der mulighed for at købe en hal og opstille en masse vaskemaskiner, hvor kunderne kan betale over telefonen. Vaskeriet skal have en enkelt tekniker, der kan køre fra hal til hal, når der kommer fejl ind per sms," siger Erik Bo Folkmann Mikkelsen.

Barrieren ved registrering

En af de andre deltagere ved debatten, der var arrangeret af Dansk IT, var David Ventzel.

Han er medstifter af Glubbin, der leverer mobilbetalingssytemer til begivenheder i nattelivet.

Firmaet har valgt en betalingsløsning, hvor kunderne først skal registreres online. Det er ofte en hurdle, som brugerne har svært ved at komme over.

"Vi sælger billetter i nattelivet, og her vil vi meget nødig ende i en sag om solgte billetter til 14-årige," siger David Ventzel.

Med løsningen fra Glubbin får kunderne tilsendt et link på telefonen. Her får de en grafisk billet på mobilen. Et problem er dog, at skærmene på telefoner ofte er forskellige.

"Vi har testet det på 150 forskellige telefoner. Kunderne udskifter typisk mobilen hver 18. måned, og derfor skal man mindst gå 18 måneder tilbage for at teste enhederne," siger David Ventzel.

Til januar næste år lancerer DSB den mobile betaling. Projektet vil vise, hvor parate danskerne er til at bruge mobilen som betalingsmiddel.

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo