Alder: TDC er klar til salg

Topchefen i TDC, Jens Alder, er overbevist om, at det danske teleselskab allerede er interessant at sælge i dag, men salget kommer måske først flere år ud i fremtiden.

Artikel top billede

Koncernchef og administrerende direktør hos TDC, Jens Alder, har i morgen to års jubilæum som topchef i teleselskabet. Foto: Foto: Territorium/TDC

Der skal ikke være for meget fedt på en bøf, hvis kunderne skal betale en høj pris. Det samme er tilfældet med TDC. Her er Jens Alder chefkokken, som skærer det overflødige fedt fra. Det har han gjort i to år. Og allerede nu føler han, at TDC er spiselig for fremmede købere.

"Virksomheden er godt undervejs. Vi kan vise allerede i dag, at vi har en værdi, som bestemt vil være interessant for vores aktionærer at sælge til i dag," siger Jens Alder.

Den administrerende direktør og koncernchef understreger samtidig, at han ikke ved, hvor tæt selskabet er på et salg.

"Det kan også være, at kapitalfondene vælger at beholde deres investering i virksomheden flere år endnu, derfor er det ledelsesmæssigt ikke så relevant. Vi arbejder jo på at optimere virksomheden, til efter vi får andre aktionærer," fortæller Jens Alder.

TDC sælger fra i Europa

I tiden under Jens Alder har TDC frasolgt litauiske Bité, tyske Talkline samt aktieposter i østrigske One og polske Polkomtel. Strategien er under Jens Alders ledelse lagt med klar fokus på Danmark, og her passede de frasolgte teleselskaber ikke ind.

Salget indbragte virksomheden mere end ni milliarder kroner, men samtidig mistede virksomheden også muligheden for at vokse på de nævnte markeder.

"Det var ikke strategiske investeringer. Det faktum, at vi havde Bité, Talkline og One, hjalp ikke vores position i Danmark overhovedet. Derfor er det forkert at have investeringer, som tager opmærksomheden væk fra kerneområdet på det danske marked," siger Jens Alder om salget af selskaberne.

Samtidig fremhæver han salgsprisen som god, og den var med til at nedbringe selskabets gæld, påpeger han.

Marked uden vækst

TDC står i dag i et dansk marked uden vækst. I det seneste halvårsregnskab konstaterede virksomheden, at bredbåndsmarkedet er mættet. Alle danskere har mobiltelefoner, og stadig flere vinker farvel til fastnettelefonen. Men TDC bliver stadig mere effektivt drevet, mener Jens Alder.

"På den ene side er det nødvendigt at øge effektiviteten fortsat, for jeg kan stadig ikke se nogen vækst i markedet, og priserne er fortsat faldende. På den anden side er jeg optimistisk og tror, at vi er i stand til at gøre det, for vi er ikke den perfekte og mest effektive virksomhed endnu," siger Jens Alder og fremhæver, at der stadig er et synligt potentiale at gribe om.

Elselskaberne kommer truende

Flere analytikere peger på, at TDC i dag står over for en kæmpe, der kommer trampende ind på bredbåndsmarkedet. Elselskaberne. De investerer nemlig milliarder i fiberkabler, som leverer højere hastigheder end TDC's traditionelle kobberkabler. Og investeringerne behøver ikke være rentable de næste mange år.

"Det er en enorm udfordring, fordi de åbenbart har en økonomi, som en normal virksomhed, der skal retfærdiggøre sin indtjening over for sine aktionærer, ikke har," erkender Jens Alder.

Elselskaberne har meldt ud, at de vil investere 15 milliarder kroner i fiberkabler til de danske husstande. Igennem fiberkabler kan kunderne få telefoni, internet og tv. Tre kerneområder hos TDC, men Jens Alder tager alligevel truslen med ro.

"Det at lægge fiber ned i jorden betyder ikke, at man er et teleselskab. Det ved vi en masse om. Og vi er principielt ikke bange for denne type konkurrence," siger TDC-bossen.

Alt i alt er Jens Alder overbevist om, at TDC i dag er en bedre virksomhed - også for opkøbere.

"Geografisk virker TDC bestemt meget mere fokuseret, og jeg tror også, at man kan fornemme, at vi i Danmark har en meget mere fokuseret strategi for, hvordan vi bevæger os i markedet," siger Jens Alder om dagens TDC.
Jens Alder overtog posten som TDC-topchef den 1. november 2006, da Henning Dyremose trådte tilbage fra posten som administrerende direktør.

Læs også Nordic Telephone Company - ejeren af TDC

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Operations Engineer til drift af Infrastruktur

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Kubernetes specialister (junior-mid level)

    Københavnsområdet

    AL Sydbank

    Product Owner til IT Service Management

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS