Sikkerhed og virtualisering topprioriteres i 2009

It-afdelinger anser sikkerhed, servervirtualisering og forretningsrelaterede teknologier som topprioriteter for 2009.

Artikel top billede

Computerworld News Service: The Society for Information Management (SIM) lavede i juni en spørgeundersøgelse i 300 it-afdelinger blandt sine medlemmer.

Her fandt de ud af, at de fem højest prioriterede tendenser var virusbeskyttelse, business intelligence (BI), business process management (BPM), beredskabsplanlægning og gendannelse (business continuity planning og disaster recovery) samt servervirtualisering.

Vice president for akademiske forhold hos Society for Information Management, Jerry Luftman, som også er forsker og associate dean ved Stevens Intitute of Technology, påpeger, at disse topprioriteter er udtryk for visse bekymringer, der for tiden ligger it-chefer på sinde.

"Sikkerhed var også sidste år en topprioritet, men folk kæmper også med andre områder såsom business intelligence," fortæller han.

Sikkerhed via virusbeskyttelse er udtryk for it-afdelingens evige balancegang mellem at muliggøre tjenester samtidig med at beskytte it-miljøet. It-afdelingen står også overfor at skulle bekæmpe en bredere front af trusler end før i tiden.

Risiko ved mange netværk

Sikkerhedschef og vice president hos Lockheed Martin, Kenneth Washington, forklarede deltagere ved konferencen SIMposium 2008, hvordan folk i dag er 'hyperconnected' det vil sige forbundet i netværk med hinanden ved hjælp af meget forskelligt udstyr samtidigt.

Dette udgør en sikkerhedsrisiko og en udfordring for de sikkerhedsfolk, der skal sikre netværkene.

"Angribere i dag er motiverede af tyveri, profit og data, og de er meget tålmodige," fortalte han deltagere ved konferencen."

Business intelligence og business process management kommer ind på henholdsvis anden- og tredjepladsen i undersøgelsen. BI vil ifølge Luftman fortsætte med at være en udfordring for it-afdelinger.

Business intelligence er "mere kompliceret end tidligere forestillet og kræver stærke evner," der ikke er tilgængelige i overflod blandt it-medarbejdere. BPM er på den anden side en topprioritet på grund af den effektivisering og strømligning af driften, som det tilbyder.

"BMP handler om at gøre it-afdelingen i stand til at reducere omkostningerne, og det er selvfølgelig noget, der står højt på listen," tilføjer han.

Falder i prioritet

På fjerdepladsen kommer beredskabsplanlægning og gendannelse, der fortsat prioriteres højt, men servervirtualisering på femtepladsen er ny på SIM's top fem over it-tendenser.

"Det er et nyt område, der anses for at have potentiale til at kunne reducere omkostningerne og forbedre serviceniveauet," forklarer Luftman.

Men det var også interessant for analytikerne at se på, hvad der ikke var på listen. For eksempel var netværk- og kommunikationsteknologier, som tidligere har været på top fem, gledet ned på en tiendeplads. Trådløse netværk fik 25. plads, mens mobile/trådløse applikationer, VoIP og delte tjenester måtte alle tre dele 29. pladsen på SIM's prioriteringsliste.

"Netværksteknologier var med på top fem sidste år men faldt i prioritet for 2009," påpeger Luftman.

"Der er relevante teknologier på dette område, og de bliver stadig udrullet, men det er ikke så varmt et emne, som det var sidste år."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Patent- og Varemærkestyrelsen

    Infrastrukturspecialist

    Københavnsområdet

    AGITO Medical A/S

    IT Operations Lead

    Nordjylland

    Metroselskabet I/S

    Customer Success Manager

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos