3 intensiverer krigen på mobilt bredbånd

Mobilselskabet 3 lancerer et koncept, der sælger mobilt bredbånd efter Telmore-modellen.

Artikel top billede

Oister. Det er navnet på 3's nye satsning inden for mobilt bredbånd. Her kan kunderne tanke deres mobile bredbånd op via onlinebetaling. 3 har udpeget direktør Kenneth Boye, der har en fortid hos Telmore, til at lede projektet.

"Vi har set et hul i markedet for forudbetalt mobilt bredbånd via et lavprisselskab. Et selskab, som udelukkende fungerer på nettet for kunder, der ønsker at servicere sig selv på nettet," siger Kenneth Boye.

Det mobile bredbånd hos Oister kører på 3's 3G-netværk, der ifølge en undersøgelse fra Aalborg Universitet er landets hurtigste. Men kunderne får ikke mulighed for at udnytte den fulde kapacitet. Tværtimod. For 169 kroner om måneden kan kunderne hente med højest to megabit-hastighed.

"Vi går ud som lavprisselskab, og så tilbyder vi 2,0. Du får en rigtig god hastighed til en god pris, men det er rigtigt, at eksempelvis 3 tilbyder en højere hastighed," siger Kenneth Boye.

Hvorfor skal man vælge jer frem for Telia, som tilbyder op til tre megabit for 149 kroner per måned?

"Først og fremmest fordi vi kører på 3's netværk, som er kåret til landets bedste, så du får den bedste dækning. Og et er, hvad man kommunikerer, mens noget andet er, hvad man leverer. Jeg er ret sikker på, at kunderne får en rigtig god oplevelse på vores netværk. Vi kommunikerer ikke en teoretisk hastighed, men derimod hvad kunderne kan opleve," siger Kenneth Boye.

Du mener dermed, at Telias hastighed er misvisende?

"Det vil jeg lade kunderne bedømme, men de kommunikerer en teoretisk hastighed," svarer Kenneth Boye.

Ifølge Telia er en annonceret hastighed dog altid teoretisk.

"Han har ret i, at mobilt bredbånd er et levende organ. Det er i princippet et delt netværk, og hvis man siger tre eller to megabit, så kommer det an på, hvor mange mennesker der er på netværket, hvor meget belastning der er, og hvilket område du er i. Der er en masse faktorer, der spiller ind," siger pressechef Rune Fick Hansen, Telia.

Pressechefen fra Telia er ikke rystet over den nye konkurrent i markedet.

"Vi forholder os helt roligt til det. Vi har kørt et slagtilbud på 149 kroner per måned og 199 kroner lige nu, så jeg ved ikke, hvor meget lavpris der egentlig er ved konceptet," siger Rune Fick Hansen.

Et marked i vækst

Oister-konceptet skiller sig ud blandt de andre udbydere af mobilt bredbånd, mener direktøren.

"Mobilt bredbånd er et marked i vækst, så det er et interessant marked. Som det ligger nu, er der ikke nogen, som har det som udelukkende fokus med forudbetalt selvbetjening ligesom os," siger Kenneth Boye.

Telmore udbyder i dag mobilt bredbånd via TDC's netværk, men her er hastigheden en megabit for 199 kroner per måned. Telmore-direktør Allan Christiansen mener, at Telmore har flere fordele i forhold til Oister, som ikke understøttes i udlandet, og som satser primært på onlinesupport.

"Det er lidt af en halv løsning, når de ikke har telefonsupport på produktet, for det er stadig et nyt produkt, og her har kunderne behov for lidt vejledning. Jeg forstår heller ikke, hvorfor det ikke skal kunne bruges i udlandet," spørger Allan Christiansen.

Oister oplyser til Computerworld, at der også er mulighed for telefonsupport hos selskabet.

"Markedet for mobilt bredbånd er ved at modne, og derfor er det et overraskende og defensivt træk fra 3, at de smider et 'second brand' på markedet. Det er normalt noget, man først bruger i et mættet marked for at slanke sin markedsleder eller primære brand. Jeg synes, at det er en forkølet og halv løsning at trække det våben nu, med mindre de vil lancere en massiv markedsføring af produktet," siger Allan Christiansen.

Telmore-direktøren mener, at produktet stadig er så nyt, at prisen ikke er det vigtige for forbrugerne. Derimod overvejer de, om de har behovet, og her er markedsføring vigtigst, vurderer han.

Og så er der lige det med navnet. Oister er ikke en forkortelse for noget, og på hjemmesiden er der en mexicaner frem for en noget mere nærliggende østers.

"Navnet klingede godt, og det var lidt anderledes, og det er noget, man lægger mærke til. Men det må gerne forbindes med billigt mobilt bredbånd på nettet," griner Kenneth Boye.

I dag er prisen for mobilt bredbånd hos Oister 169 kroner, men prisen vil stige til 199 efter nytår, oplyser firmaet.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Beredskabsstyrelsen

Teknologi og IT-arkitekt til Beredskabsstyrelsen

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger sin næste specialist i Exchange, mailflow og brugersupport

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-specialister til WAN, Routing og Switching

Nordjylland

Statens IT

Kubernetes specialister (junior-mid level)

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job