Udforsk Deep Web med ny søgemaskine

DeepDyve lancerer en gratis søgemaskine, der giver adgang til data i det såkaldte "deep web" eller "dark web", hvor traditionelle søgeteknologier ikke kan bruges.

Artikel top billede

Computerworld News Service: DeepDyves søgemaskine giver mulighed for at søge i "dark deep" og gør det lettere at finde data om biovidenskab og patenter og informationer fra Wikipedia.

Den nye maskine indekserer 500 millioner sider, meddeler DeepDyve, der indtil fornylig var kendt som Infovell.

Virksomheden begynder inden længe at indeksere videnskabeligt indhold på områderne informationsteknologi, ren teknologi og energi, hvilket bringer virksomheden tættere på dets mål om at have indekseret mere end en milliard sider inden årets udgang.

Fordi en stor del af indholdet på "dark web" er tekniske artikler, databaser, videnskabelige tidsskrifter og ustrukturerede data, har det tidligere været svært at få adgang til det med traditionelle søgemaskiner.

For at løse det problem er DeepDyve gået sammen med udgiverne af disse data om at skabe adgang til indhold, andre søgemaskiner overser, meddeler virksomheden.

Google øger fokus på dark web

Google meddelte tidligere på måneden, at man øger sit fokus på the dark web ved at tilføje muligheden for at søge efter PDF-dokumenter.

I april meddelte Google, at man forsøgte at få sin søgemaskine til at indeksere HTML-former som dropdown-bokse og vælge menuer, der typisk findes på dark web.

"Ifølge IDC bruger over 42 millioner forbrugere 25 timer på nettet om måneden på at finde oplysninger privat og på arbejde, og de er frustrerede over de resultater, de får og de værktøjer, de bruger," fortæller William Park, administrerende direktør for DeepDyve.

Informationer kun på deep web

"DeepDyve giver videbegærlige forbrugere enestående adgang til kvalitetsoplysninger, der kun findes på deep web og funktioner og funktionalitet, der gør det nemt at finde, sortere og organisere deres resultater."

Med virksomhedens teknologi kan brugeren skrive et par søgeord eller kopiere en hel artikel ind i en søgeboks og finde alle relaterede artikler, der ligger på Dark Web, fortæller DeepDyve.

Innovativ tilgang

Chris Sherman, blogger hos Search Engine Land, mener, at DeepDyves tilgang til søgninger på the dark web er innovativ.

Han roser virksomhedens chefforskere, der er tidligere genomik-forskere og tilføjer, at for at knække de genetiske koder, der ligger i DNA-sekvenser, er forskerne nødt til at forstå de skjulte mønstre i de massive mængder data.

"DeepDyve har en lignede tilgang til at forstå informationerne på nettet," fortæller Chris Sherman.

"Man går langt ud over den grundlæggende keyword-baserede søgning ved at indeksere hvert enkelt ord i et dokument, men man beregner også den faktuelle kombination af ord og sætninger i dokumentet og bruger statistiske teknikker til at vurdere den informationelle betydning af disse kombinationer."

Selvom DeepDyve på ingen måde er en trussel mod Google, er den nye søgemaskine et godt værktøj, hvis man skal søge inden for de emner, som DeepDyve indekserer.

Oversat af Mille Bindslev

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos