Hvem har de bedste ERP-applikationer?

I en direkte sammenligning af giganterne sætter Forrester endnu en gang SAP op mod Oracle. Hvem vinder?

Artikel top billede

Computerworld News Service: Sidste gang, Forrester Research sammenlignede ERP-sværvægterne SAP's og Oracles applikationsstrategier, var i 2006. Dengang bemærkede Forrester-analytikere, at begge leverandører netop havde lanceret nye arkitekturer til en ny generation af service-orienterede og fleksible forretningsapplikationer.

SAP stod dengang efter Forresters mening i et bedre lys end Oracle.

"Det kørte som smurt for SAP, som lige havde skiftet op i det høje gear i forhold til overgangen til applikationer baseret på NetWeaver-platformen," siger Forrester.

"Mens Oracle stadig var i gang med at fordøje PeopleSoft og at regne ud præcist, hvad Oracle Fusion-applikationerne skulle blive til."

[Læs en dybdegående gennemgang af, hvordan det står til med Fusion i 'Oracle Fusion Applications: Is 2010 Delivery Too Little, Too Late, or Smart Strategy?' red.)

Meget ændret på to år

Den klare vinder i 'slaget om arkitekturerne', som Forrester kaldte det i 2006, var SAP: Virksomheden havde en større markedstilstedeværelse inden for applikationer end Oracle samt en hurtigere vækst.

SAP havde været i stand til at kapitalisere på Oracles usikkerhed, og det lykkedes virksomheden at formulere en tydelig vision for applikationer til store virksomheder, skrev Forrester-analytikerne dengang.

Men meget har ændret sig siden. Her ved udgangen af 2008 har analytikerne fra Forrester John Ryber, Paul Hamerman og Ray Wang udført endnu en omfattende analyse af applikationsstrategierne hos de to bistre konkurrenter.

Rapporten 'Which Has The Better Apps Strategy: Oracle Or SAP?' sammenligner fordelene ved Oracle næstegenerations-applikationer play-Fusion Applications med SAP's inkluderende strategi, der søger at minimere forstyrrelser i store virksomheder og organisationer.

Denne gang går sejren ifølge Forrester til Oracle.

"Oracles fremtidsvision for sin apps-forretning er nu tydeligere og mere overbevisende end hos ærkerivalen SAP," skriver analytikerne.

Den direkte sammenligning kigger på vigtige områder heriblandt markedstilstedeværelse, vision for den næste generation af software, partnerstrategi, middleware og værktøjer, understøttelse af åbenhed og standarder, brancheapplikations-strategi og midmarket-strategi.

Vinder på samlet strategi

Selvom Oracle ikke vinder i samtlige kategorier, så udpeger analytikerne alligevel Oracles samlede strategi som bedre end SAP's.

Men som analytikerne påpeger, så har Oracle "endnu ikke overkommet sin største udfordring. Virksomheden må inden for de næste to år levere Oracle Fusion Application-systemet og indfri alle de løfter, der er givet i den forbindelse, om større fleksibilitet og lavere TCO (total cost of ownership) for at holde forspringet i apps-innovation."

Mange forventede, at Fusion ville udkomme i 2008, men nu ser det ifølge Oracles seneste løfter ud til nærmere at blive 2010.

Men det er nødvendigt, at Fusion udkommer ikke blot snart men også i god form. Analytikerne bemærker, at "hvis Oracle Fusion Application bliver en fiasko, er det en forspildt chance, og så vinder SAP."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job