Yahoos Jerry Yang træder tilbage

Jerry Yang satsede højt og tabte med et ordentlig brag. Nu er han færdig som topchef for Yahoo.

Artikel top billede

Smilet er blevet en smule mere anstrengt for Yahoo-stifter Jerry Yang, der efter den seneste tids tumult har valgt at forlade posten som CEO.

Der har i den seneste tid været en del bølgeskvulp om Yahoo, og ikke mindst stifter og topchef, Jerry Yang.

Først afviste han et bud fra Microsoft - for derefter at komme krybende tilbage og bede softwaregiganten byde på ny.

Den slags kovendinger faldt imidlertid ikke i Microsoft-bossen Steve Ballmers smag, der definitivt afviste muligheden for et Yahoo-opkøb. Det løb var kørt, lød det.

Siden har Yahoos aktiekurs været hårdt hårdt medtaget og ramte forleden det laveste niveau i fem år.

Nu ser det så ud til, at manden i orkanens øje, Yahoo-stifter og topchef, Jerry Yang, har fået nok. Han forlader posten som øverste chef, skriver New York Times.

En talsmand fra Yahoo bekræfter Jerry Yangs fratrædelse, der ifølge Yahoo sker i den bedste forståelse. Den har været undervejs et stykke tid.

Bestyrelsesformand: På høje tid Yang træder ned
Også bestyrelsesformand Roy J. Bostock bekræfter forløbet. Yangs afgang er på høje tid, mener han.

"Jerry og bestyrelsen har haft en længerevarende dialog omkring hvornår en afløser skulle findes, og vi er alle enige om, at det nu er det rigtige tidspunkt at foretage overgangen til en ny CEO, der kan tage virksomheden det næste skridt videre," siger han.

Han understreger dog, at Jerry Yang fortsat vil få fremtrædende roller i firmaet, blot altså ikke som øverste chef.

"Vi er dybt taknemmelige for Jerrys mange bidrag som koncernchef igennem de sidste 18 måneder, og vi er glade for, at han påtænker at forblive involveret i Yahoo i en nøglestilling og som medlem af bestyrelsen," lyder det videre.

Glade aktionærer - og Microsoft tilbage i spil

Et af Jerry Yangs største fejltrin var skrinlægningen af Microsoft-opkøbet. En ny chef vil gavne aktionærerne, mener analytikeren Ross Sandler, der har fulgt Yahoo for RBC Capital Markets.

"Det er helt sikkert positivt fra et aktionærsynspunkt. Jerry har ikke just gjort et stjernearbejde efter han tog over fra Terry Semel (den tidligere CEO, red.) sidste år. Ikke alene har han fuldstændigt forklumret Microsoft-handlen, men han har også stået bag dårligt gennemførte omstruktureringer, der næppe har øget hverken kundernes, de ansattes eller bestyrelsens tillid til ham," siger Ross Sandler.

Han påpeger videre, at chefskiftet måske ligefrem kan få Microsoft på opkøbstanker igen, da Steve Ballmer tidligere har udtalt, at Jerry Yang selv ingen rigtig interesse viste for salget til Microsoft.

Med Jerry Yangs fratræden byder Steve Ballmer måske atter Yahoo op til brudevals.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Bluecircle

    Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

    Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S