Sun tilføjer nyt analyseværktøj til MySQL Enterprise

For en merpris kan MySQL-brugere fremover udføre effektive analyser i realtid af 'alle forespørgsler på tværs af alle servere'. Ikke et banebrydende værktøj, mener analytiker.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Sun har opgraderet MySQL Enterprise, som er virksomhedens abonnementsbaserede tjeneste til open source-databasen MySQL, og tilføjer et forespørgsels-analyseværktøj til at administrere og rette problematisk kode og ydelsesproblemer.

Værktøjet lader, ifølge Sun, brugere udføre analyse i realtid af 'alle forespørgsler på tværs af alle servere' samt søge og sortere i forhold til ting som indhold, dato/tid og forespørgselstype.

MySQL-brugere kan allerede undersøge dårlig ydelse af forespørgsler gennem databasens log over 'langsomme forespørgsler'. Dette nye værktøj gør proceduren meget mere effektiv, fortæller ledende produktchef for MySQL Enterprise, Rob Young.

En analytiker kommenterer, at værktøjet er en velkommen tilføjelse til tjenesten, men at det ikke er noget banebrydende.

"MySQL Query Analyzer er kun en ud af mange måder hvorpå MySQL forsøger at indhente mere modne DBMS-produkter (systemer til administration af databaser, red.)," skriver stifter af Monash Research, Curt Monash, i en e-mail.

"Det skal nok blive en hjælp for mindre virksomheder, som udfører deres dataanalyse på MySQL."

Checker serverens helbred

Værktøjet er blevet integreret i MySQL Enterprise Monitor, som hjælper databaseadministratorer med at overvåge deres serveres helbred.

Abonnenter til MySQL Enterprise-tjenesten får månedlige softwareopdateringer, servicepacks hvert kvartal samt 'kritiske nødsopdateringer' udover døgnsupport.

Den opgraderede tjeneste vil blive tilgængelig inden for en måned. Priserne går fra cirka 3.500 kroner til 29.500 kroner pr. server om året eller som en 'ubegrænset aftale' med priser, der starter på cirka 235.500 kroner om året. Sun tilbyder også 30 dages gratis prøveabonnement.

Sun, som for godt en uge siden meddelte, at virksomheden fyrer op til 6.000 medarbejdere, tjener i stigende grad sine penge på software såsom MySQL, mens Suns highend-serverforretning fortsat kæmper med problemer.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S