Dansk mobilselskab afviser krise

Der har været forlydender om krise i skandinaviske Nordisk Mobiltelefon, men forretningen i Danmark kører som hidtil, understreger direktøren.

Artikel top billede

"Nordisk Mobiltelefon kæmper for at finde kapital."

Sådan lyder overskriften på en artikel i gårsdagens onlineudgave af den svenske finansavis Dagens Industri. Selskabet Nordisk Mobiltelefon er hos forbrugerne bedre kendt som Ice.net, og det har kunder i Danmark, Norge og Sverige samt Polen.

Udover historien fra Sverige har den norske avis Dagens Næringsliv skrevet, at den norske del af Ice.net har indgået aftaler med leverandører om at udskyde betalingerne. Det er dog ikke tilfældet i Danmark, forsikrer virksomhedens danske chef.

"Vi holder ikke igen med betalinger eller vores regninger her i Danmark, så det er 'business as usual'," fortæller administrerende direktør Erik Hornung fra Ice.net Danmark.

Virksomhedens hovedprodukt er mobilt bredbånd samt ip-telefoni på det samme netværk. Den danske direktør ærgrer sig over historierne, der er dukket op i norske og svenske medier.

"Vi er lidt kede af de artikler, der har været. Det kunne sende et signal til vores kunder om, at det vedrørte forretningen i Danmark, og det har ikke noget på sig," siger Erik Hornung.

Ifølge det seneste kvartalsregnskab for perioden april til juni havde selskabet lidt over 43.000 abonnenter i Skandinavien, hvoraf 1.239 var fra Danmark. Den danske del af selskabet er knap så langt fremme som Norge og Sverige, da Ice.net etablerede projektet i Danmark lidt senere.

Jagter investorer i Danmark

I dag dækker Ice.net lidt over 97 procent af Danmark, og firmaet håber at indhente de sidste procenter samt at udvide kapaciteten på netværket.

"Vi vil udvide aktiekapitalen i det danske selskab med henblik på at udbygge vores danske net. Vi vil gerne fortsat udbygge netværket, og her er vi ret langt i forhandlinger med investorer omkring det," siger Erik Hornung.

Han undrer sig lidt over, at medierne i Norge og Sverige har fokuseret så meget på Ice.nets jagt på mere kapital, da andre selskaber står i samme situation.

"For hele sektoren betyder det noget, at vi har den nuværende situation på finansmarkederne, fordi det kræver tunge investeringer. Specielt for de helt store, der skal bygge for milliarder," forklarer Erik Hornung.

Ingen roaming-afgift i Skandinavien

Ifølge direktøren er Ice.net i dag oppe på omkring 60.000 kunder i Skandinavien. I Danmark er 60 procent af dem inden for erhvervssegmentet, mens de sidste 40 er private.

Ice.net-konceptet er meget afhængigt af, at afdelingerne i Norge, Sverige og Danmark alle fortsatte, da selskabet i sin markedsføring slår på 'fri roaming'. Det vil sige, at det koster ikke ekstra at overføre data via mobilt bredbånd i Norge eller Sverige, selvom kunden har købt sit abonnement i Danmark.

Ejerkredsen i Nordisk Mobiltelefon omfatter norske Orkla, danske EnergiMidt, Iceland Telecom og den amerikanske teknologivirksomhed Qualcomm.

I årets første seks måneder havde den samlede Nordisk Mobiltelefon-koncern et underskud på næsten 160 millioner kroner.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos