Sådan kommer du i Folketinget i morgen

Gennem nye medier som Facebook kan du komme i kontakt med folketingspolitikere. På samme måde skal dine kunder kunne komme i dialog med din virksomhed.

Artikel top billede

Ida Auken er folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti (SF). Hun er også medlem af Facebook, hvor hun er "i daglig kontakt med mennesker, der har spørgsmål og overvejelser, de lige vil dele med en politiker", skriver hun på idaauken.dk.

Om hun facebooker under debatterne i Folketinget ved jeg ikke, men hun læser i hvert fald e-mails. Og jeg citerer:

"I fredags havde vi en debat i Folketingssalen. Under debatten fik jeg en mail fra en ansat i Kommunernes Landsforening. Han sad og fulgte debatten på DR2 og havde et vigtigt argument, der endnu ikke havde været fremme. Jeg tog straks argumentet med videre i debatten".

Det er smart, og som Ida Auken skriver i samme blogindlæg:

"De nye medier har på mange måder styrket demokratiet".

Politikerne kan have deres rådgivere - og alle deres vælgere - med i folketingssalen.

De kan under debatten stille spørgsmål på Twitter, Facebook eller deres partis debatforum, og de kan løbende blive fodret med argumenter fra baglandet.

Hvis de sætter det lidt i system, kan de have en online tænketank, som reagerer øjeblikkeligt.

Kundernes ideer

Men det er ikke bare politikere, der kan have glæde af masserne på nettet. Virksomheder, organisationer og myndigheder kan også, og nogle få gør det. De få er allerede klassikere i moderne kommunikationsrådgiveres lædermapper:

Dell Ideastorm og My Starbucks Idea.

Herhjemme hedder de Nykredits Tænk Nyt og Arlas Fremtidens Måltider.

Det er steder, hvor virksomhedernes kunder kan komme med ideer til nye produkter eller nye måder at gøre tingene på.

Man kan også stemme på andres ideer, så virksomhederne kan se, hvilke ideer der er populære.

Man holder masserne en armslængde væk

Og tænk, kunderne vil gerne komme med ideer. De vil gerne hjælpe en virksomhed, de holder af. De vil gerne have indflydelse. Og de er glade for, at virksomheden vil lytte til dem. De får en fornemmelse af, at kunderne faktisk betyder noget for virksomheden.

Der er dog stadig langt mellem eksemplerne. Man skulle tro, at de fleste politikere helst vil nøjes med at høre fra vælgerne på valgdagen, og de fleste virksomheder helst kun vil høre fra kunderne, når de står med pengene i hånden for at købe noget.

Man holder masserne en armslængde væk og hører kun fra dem via fokusgrupper, meningsmålinger og spørgeundersøgelser.

Det er langsomt, omstændeligt, dyrt og ikke altid effektivt. For de svarer kun på det, de bliver spurgt om.

Ida Auken spurgte ikke medarbejderen i Kommunernes Landsforening.

For det første var der ikke tid. For det andet kendte hun ham måske ikke. For det tredje ville hun formodentlig ikke have stillet det rigtige spørgsmål - han kom jo med et nyt argument, hun ikke havde tænkt på.

Ida Auken har forstået de nye medier - hun skal nok nå langt.

Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job