Her er de store udfordringer ved cloud computing

Sikkerhed og manglen på standardiseringer er en væsentlig udfordring, når man sigter efter cloud computing.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Brancherepræsentanter taler varmt for de økonomiske fordele ved cloud computing, men påpeger også sikkerhed som en udfordring

Manglen på standardisering skaber kompleksitet og omskiftningsudgifter, hvis man flytter fra en til en anden cloud-leverandør. Hver cloud-leverandør har sin egen applikationsmodel. Proprietære, vertikalt integrerede stacks begrænser ens valg, mener VMware.

For at gribe standardiseringen an foreslår VMware komprimerings- og distributionsformatet til virtualisering OVF (open virtualization format). Hensigten med dette format er at kunne tilbyde bedre porteringsmuligheder og højere platformuafhængighed.

Tjenesteleverandører spiller en hovedrolle i VMwares plan.

"Vores mål er at hjælpe tjenesteleverandørerne, at give dem det softwarelag, der gør det muligt for dem at gå over til cloud computing," fortæller vice president for forskning og udvikling hos VMware, Preeti Somal.

Herudover ønsker VMware at gøre det muligt for it-folk i store virksomheder at flytte applikationer direkte ud i cloud'en uden modifikationer.

Inden for cloud computing tilbyder VMware sin vCloud-teknologi. VCloud indeholder et API-lag til at afdække API'er (application programming interface), så der kan bygges værktøjer. Somal fortæller også, at omkostningerne ved at flytte ting ind og ud af cloud'en og datacentret forenkles med vCloud.

Ifølge VMwares slagplan har virksomheden aktuelt over 100 tjenesteleverandører, der bruger VMwares virtuelle infrastruktur. Cloud computing, hosting og managed services til store virksomheder er også en del af VMwares roadmap.

En anden vCloud-komponent, der blev præsenteret som en del af slagplanen, består af vCloud API, som vil blive lanceret i 2009.

Sikkerhed er den største bekymring

Andre samtidige dele af VMwares roadmap bliver virtualiseringsudstyr og vApps til mobilitet og sammenhængende administration. Af løsninger kan nævnes beredskabsplanlægning (disaster recovery), infrastructure-as-a-service (IaaS) og "fleksibilitetskapacitet."

Den tredje del af roadmappet indeholder optimerede vCloud-tjenester med integreret administration mellem lokale og offentlige clouds som en del af VMwares vCenter. Der vil blive bygget applikationer til vClouds distribuerede arkitektur.

Den største bekymring hos it-cheferne er sikkerheden, fortæller seniorarkitekt hos Rackspace, Erik Carlin.

"Sikkerhed er bestemt et interessant emne, og der kan opstå mange problemer, når man deler infrastruktur," bemærker Peter Nickolov, som er president og teknologichef i 3tera. Men sikkerhedsproblemer kan løses, fortsætter han.

Cloud computing kan betyde, at to konkurrenters data ligger på den samme computer, fortæller Carlin. Det er derfor nødvendigt, at hypervisoren accepteres som tilstrækkelig sikkerhedsbarriere i cloud'en, mener han.

Cloud computing tilbyder hastighed og fleksibilitet i udrulninger uden et behov for planlægning, fortæller Nickolov. Der er bred enighed om om, at der inden for de næste fem måneder vil komme flere leverandører, der tilbyder cloud-tjenester og flere højtprofilerede applikationer. Og en global tilgængelighed vil blive mulig.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S