SAP vil op på den grønne gren - her er planerne

Verdens største ERP-virksomhed vil til at tage ansvar for en bæredygtig drift og udvikling i softwarebranchen.

Artikel top billede

Økonomisk vækst for verdens virksomheder skal ikke længere stå som den eneste succesparameter.

Det mener ERP-giganten SAP, der netop har offentliggjort virksomhedens første rapport om bæredygtighed i softwarebranchen, SAP Sustainability Report.

Rapporten sætter fokus på administration af faciliteter, håndtering af affald, vandforbrug og miljøbelastning i forbindelse med forretningsrejser hos SAP selv og hos de virksomheder, selskabet samarbejder med.

Den er også et oplæg til diskussion med firmaets samarbejdspartnere og kunder, der skal være med til at definere målsætningerne for bæredygtighed i softwarebranchen, og anvise mulige metoder til at opfylde dem.

Det er ikke kun miljøhensyn, det handler om, selvom de grønne løsninger fylder meget. Virksomheden skal også tænke sociale forhold ind i virksomhedsdriften.

En oplagt initiativtager

SAP har udpeget en række områder som ledelse, miljømæssige forhold og sociale hensyn som omdrejningspunkt for bestræbelserne, og sætter samtidig fokus på, hvordan selskabets løsninger kan hjælpe andre virksomheder til en øget bæredygtighed.

Der sidder SAP-systemer som it-centralnervesystem i utallige virksomheder verden over. Derfor bør SAP også være oplagt som initiativtager til forbedringer af løsninger og rutiner, der kan udføres mere hensigtsmæssigt, mener SAP-direktør Léo Apotheker, som har titel af co-CEO.

"Når det kommer til bæredygtig udvikling i en global skala, er SAP måske den virksomhed, der er bedst til at håndtere sociale, miljømæssige og administrative udfordringer."

Et særligt ansvar

Batter ikke med økologiske pakker

Som softwarevirksomhed er SAP's indflydelse på miljøet relativ lav, mener SAP's nordiske direktør, Henrik Rasmussen.

"Det batter ikke, at vi begynder at pakke vores software i økologiske pakker. Skal vi gøre noget væsentligt, skal vi samarbejde med vores kunder, og bidrage til at optimere deres software og produktion," siger han.

Også Henrik Rasmussen fremhæver SAP's særlige ansvar for bæredygtighed på grund af virksomhedens størrelse som global spiller.

"Vi har som global virksomhed et større ansvar end gennemsnittet, fordi vi kan gå ind med større effekt og virke som rollemodel."

Han peger på en analyse, som magasinet Business Week lavede sidste år, der udpegede 30 virksomheder som dem, der skal påtage sig førerrollen inden for bæredygtighed, de såkaldte sustainability leaders.

"De 17 af dem kører SAP. Vi fylder meget, og det er vi bevidst om," siger Henrik Rasmussen.

I dansk sammenhæng fylder SAP også pænt. Målt på omsætning er halvdelen af den danske top 100-liste SAP-kunder i et eller andet omfang, oplyser Henrik Rasmussen.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Danoffice IT

    Infrastructure Specialist

    Københavnsområdet

    Patent- og Varemærkestyrelsen

    Infrastrukturspecialist

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S