Danskerne kan roligt handle på nettet trods alarm

Svindlen med kreditkort bliver gang på gang udråbt som et sort hul, som kortholdernes penge forsvinder ned i. Men i Danmark er problemet nærmest ikke eksisterende, lyder det.

Artikel top billede

I Danmark har vi ikke de store problemer med kortsvindel, siger Morten Kamper, FDIH.

Sikkerhedsfirmaet Symantec fremlagde mandag en rapport, der bedyrer, at svindlen med kreditkort kan løbe op i tocifrede milliardbeløb.

Trods rapporten havde sikkerhedsarkitekt i Symantec, Peter Ulrik Schjøtt, efterfølgende svært ved at komme med konkrete svar på Computerworlds spørgsmål om rapporten.

Problemet fylder da heller ikke meget i hverdagen hos dem, der administrerer den danske nethandel.

Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH) fortæller, at problemet ganske vist er på agendaen med jævne mellemrum, men at foreningens medlemmer kun møder det i meget begrænset omfang.

"Vi er opmærksomme på kortsnyderi og diskuterer det jævnligt. Men det handler primært om en præventiv indsats, når emnet er på dagsordenen," siger næstformand i FDIH, Max Riis Christensen.

"Vi kender sager, men det er meget begrænset, og er ikke noget, som vores medlemmer mærker direkte," siger formanden i samme forening, Morten Kamper.

Kortholdere er sikre

Hos PBS, der håndterer online-betalinger i Danmark, klinger ordene i samme toneart.

"Det er ikke noget stort problem for danske kortholdere," fortæller Pernille Kylling, kommunikationschef i PBS.

"Det er meget få danskudstedte kort, som bliver ramt af misbrug. Der er dog en potentiel mulighed for svindel, men nye fælles sikkerhedsstandarder som Verified by Visa og MasterCard Secure Code er med til at begrænse problemerne," siger hun.

"De to standarder er ikke så udbredte her i landet, fordi der ikke har været ret meget misbrug på nettet, men udlandet har i stor stil taget teknologierne til sig," fortæller Pernille Kylling.

Hun tilføjer, at kortholderen aldrig kommer til at hæfte for misbrug af et kreditkort.

Vi er beskyttede

FDIH begrunder det forsvindende lille antal svindelsager med en række punkter.

"Vi er godt rustede, fordi vi ikke har så meget international e-handel. Samtidig er dansk en lille sprogstamme, hvilket sparer os for rigtig mange af de problemer, som man kan møde i lande, hvor de store hovedsprog tales," siger Morten Kamper.

"Danmark er ikke det mest oplagte sted at sætte et angreb ind," siger han.

En god digital infrastruktur og en veluddannet befolkning er ligeledes med til at knække svindelkurven.

"Selv om vi tit skælder ud på PBS, er samlingen af transaktioner ét sted, en styrke. Hvis betalinger foregår gennem fem forskellige PBS'er, bliver det lidt mere komplekst," siger Morten Kamper.

"Vi er beskyttede i Danmark, men globaliseringen tager fat og vi kommer ikke til at gå fri," slutter formanden for de e-handlende.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

    Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo