Helge Sander bøjer sig i kabelklipningssag

Danmark skal arbejde for at forhindre administrativ lukning af internetforbindelser. Det gik Helge Sander (V) med til under et hastesamråd i Folketinget onsdag.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Danmark skal arbejde på at europæere ikke kan afskæres fra internettet ved en administrativ afgørelse. Det blev konklusionen, da videnskabsminister Helge Sander (V) i dag mødtes med Folketingets Europaudvalg.

Ministeren var - inden et møde med hans EU-kolleger i morgen - kaldt i hastesamråd for at forklare, hvad der er op og ned på situationen.

Det var nødvendigt, efter hans afløser på et møde i fredags, sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K), havde fejlinformeret udvalget.

I dag samledes politikerne så igen om det runde bord, hvor Europaudvalget bliver orienteret om EU-politikken.

Videnskabsministeren slog fra begyndelsen af mødet fast, at det forslag, som Europaparlamentet har fremsat for at sikre borgerne mod administrative lukninger af internetforbindelser, ikke er skrevet ind i den nuværende forligstekst.

Det fik et bredt flertal af partier til at kræve, at ministeren skulle arbejde for at få ændringsforslaget med i teksten.

Og det endte med, at videnskabsministeren gav sig uden den store kamp.

Flertal for ændring

Før Helge Sander bøjede sig, understregede ministeren dog, at det forslag, der ligger lige nu, ikke åbner for, at der vil kunne indføres wn såkaldt "tre gange og du er ude"-politik i Danmark.

En melding som fik ministerens partifælle Michael Aastrup Jensen til at gå i brechen for ministeren.

"Jeg er lettet, efter ministeren har forsikret, at vi ikke vil få indført "three strikes" ad bagdøren," lød det fra Michael Aastrup Jensen.

I den anden ende af det store mødelokale, hvor Europaudvalget holder sine møder, røg armen straks i vejret på den radikale Lone Dybkjær, som kort tid efter understregede, at der var mere principielle spørgsmål i spil.

"Vi samarbejder om nogle overordnede værdier i Europa," lød det fra Lone Dybkjær, som understregede, at det ikke blot er danskernes adgang til internettet, som skal sikres, men alle europæeres.

Det erklærede Dansk Folkepartis Pia Adelsteen sig som tilhænger af. Og med opbakning fra Socialdemokratiet, hvis ordfører, Benny Engelbrecht, påpegede spørgsmålets alvor, endte Helge Sander med at tilkendegive, at han vil arbejde for at få formuleringerne med i teksten.

"Vi markerer, at vi ønsker forslag 138 taget med. Det vil jeg ikke have et problem med, hverken som regeringsmedlem eller for Venstre," konstaterede videnskabsministeren, som dog også slog fast, at der stadig ikke ligger en endelig version af den tekst, som ministrene skal beslutte sig for i morgen.

Ministeren fortalte desuden, at han i løbet af onsdagen forventede en opringning fra EU-kommisær for informationssamfundet Viviane Reading, selv om han indtil da kun havde hørt om opkaldet i pressen.

Annonceindlæg fra Thales

AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S