Direktør: Jubii er solgt - måske til danske købere

Så er der fundet en køber til den danske søgeportal Jubii. Lycos Europe, der ejer Jubii, drejer samtidig nøglen om.

Artikel top billede

Jubii er måske snart på danske hænder igen. Det er i hvert fald, hvad administrerende direktør Peter Lundsgaard håber. Køberen er fundet, mener han.

Jubii er ikke alene sat til salg. Portalen er allerede solgt.

Så klar er meldingen fra administrerende direktør i Jubii, Peter Lundsgaard.

"Der er fundet en køber til Jubii?"

"Ja, det er der. Jeg ved bare ikke, hvem det er. Jeg glæder mig sgu' også ret meget til at få det at vide," griner Peter Lundsgaard, der forventer at få endelig besked inden for få uger.

"Nu taler jeg for egen regning, men jeg er helt sikker på, at de har fundet en køber til Jubii."

Lycos Europe lukker

Jubiis ejer, Lycos Europe, offentliggjorde onsdag, at selskabet sælger Jubii, domæneudbyderen United Domains og sin shopping-del. Resten, altså hele Lycos Europe, vil blive afviklet.

"Ejerne har hele tiden arbejdet på også at finde en køber til Lycos. Det har de nu opgivet. Derfor sælger de ikke Lycos, de nedlægger det," siger han.

Derfor giver det heller ingen mening at spørge, hvorfor Lycos vil af med Jubii, forklarer Peter Lundsgaard.

"Når det hedder 1. april 2009, så eksisterer Lycos Europe ikke mere. Det selskab vil blive afnoteret og nedlagt, så der er ikke noget at holde fast i. Lycos Europe holder op med at eksistere," siger han.

Peter Lundsgaard undrer sig dog over, at det ikke er lykkedes at finde en køber til resten af Lycos Europe.

"Lycos Europe har haft store problemer, men at det ikke er lykkes dem at finde en køber … at det bedre kan svare sig at lukke det helt ned, det synes jeg er lidt overraskende," siger han.

Peter Lundsgard håber på dansk køber

Selvom Peter Lundsgaard altså ikke ved, hvem Jubii er solgt til, fortæller han, at han har haft besøg af delegationer fra flere danske mediefirmaer.

"Jeg har haft en hel del til præsentation. Blandt andet en række danske mediefirmaer tilbage i september. Markedet så dog anderledes ud i september: Lad os sige, der har været interesse fra forlag eller aviser - de står nu og får større og større likviditetsproblemer," lyder det fra direktøren.

Godt for Jubii

Uanset hvem den nye ejer bliver, glæder Peter Lundsgaard sig dog over dagens melding. Ikke at Lycos Europe lukker, men at Jubii får andre ejere.

"Alt i alt synes jeg, det er godt for Jubii. Vi får en ny ejer, der interesserer sig for os. Kigger du på vores regnskaber, sender jeg 50 procent af min toplinje til Tyskland. Det holder jo ikke. Jeg skal jo ikke have en ejer på Jubii, der skal have 50 procent af vores bruttoomsætning. Det kan bare ikke lade sig gøre," siger han.

Lundsgaard: Jeg vil have en dansk køber
Den danske Jubii-direktør ved altså endnu ikke, hvem der overtager portalen, men han ved godt, hvem han håber, der gør det.

"Jeg ved godt, hvem jeg helst vil have som ejer. Jeg håber og tror på, vi får lokale ejere. Det er det, jeg synes er vigtigt. Jeg synes, Jubii er et utroligt, dansk produkt, og jeg synes, det er vigtigt, at vi får nogen, der forstår Danmark og er interesseret i at gøre Jubii mere dansk, end det er," siger han.

Han mener, det har været forkert at gøre Jubii til en international spiller.

"Vi skal ikke ligge og konkurrere som et stort internationalt produkt. Vi skal være et dansk produkt til danskere. Det tror jeg, vi kan med nye ejere," siger han.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

TD SYNNEX Denmark ApS

Partner Success Manager – Cloud, Security & Software

Københavnsområdet

Køge Kommune

Specialist i Informationssikkerhed

Region Sjælland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S