Baggers hemmelige hotelværelse lejet frem til april

Den forsvundne Stein Bagger lejede et hemmeligt kontor på et konferencehotel for blot 14 dage siden på en langtidskontrakt.

Artikel top billede

Det var med alvorlig mine, at bestyrelsesformand i nu konkursramte IT Factory, Asger Jensby, kunne fortælle, at selskabets direktør Stein Bagger havde haft et ukendt, hemmeligt kontor, hvorfra millionbedrageriet blev koordineret.

I kontorværelset på konferencecentret Schæffergården i Gentofte blev der nemlig fundet dokumenter og planer, der viste, hvordan den sindrige bedrageriplan var strikket sammen.

Stein Bagger havde booket kontorlokalet så sent som den 11. november i år, fortæller direktør på Schæffergården, Rune Korsgaard.

"Han har haft det 14 dage. Vi indgik aftalen 11. november, hvor bekræftelsen er afsendt," siger han.

"Der er lejet et langtidsværelse frem til den 8. april 2009, hvor de havde brug for et ekstra kontor. Han har haft det fra den 13. november til den 19. december, for vi lukker mellem jul og nytår," siger han.

Derefter var det altså meningen, at lejemålet skulle løbe ind til 8. april næste år.

Overrasket hoteldirektør

Og direktøren på Schæffergården er chokeret over lige pludselig at være hvirvlet ind i hvad der måske er en af de største danske erhvervsskandaler siden Nordisk Fjer.

"Det kommer bag på mig. Vi var ikke klar over, hvem vi lejede til. Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved, hvad der laves på de kontorer. På ingen måde," siger Rune Korsgaard.

Stein lejede ikke selv

Og alarmklokkerne havde da umiddelbart heller ingen grund til at ringe. Det var nemlig ikke Stein Bagger, der stod for at booke kontorværelset.

"Det er ikke Stein Bagger, der har lejet det selv. Det er en derovre fra (It Factory, red.). Stein Bagger skulle bruge det, men vi anede ikke, at det var til den slags," siger direktør Rune Korsgaard.

Og Stein Bagger har tilsyneladende også gået stille med dørene på konferencehotellets gange i Gentofte.

"Jeg har aldrig set ham herovre," siger direktør Rune Korsgaard.

Direktør: It Factory var gode kunder
Han har aldrig tidligere haft problemer med IT Factory, der var gode kunder på konferencehotellet, siger han.

"Det er vores nabo. Vi har haft en masse samarbejde med dem, og der har aldrig været noget," siger han.

"Vi har fået vores penge. Det er jo en flot bygning og alt det dér," siger Rune Korsgaard.

"Jeg mister ikke ret mange penge på det, det er kun nogle få håndører"

Læs alle Computerworlds artikler om IT Factorys storhed og fald.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job