Stopur tikker for Asger Jensby efter bank-ultimatum

Senest torsdag eftermiddag skal JMI Invest aflevere en overlevelsesplan til FIH Erhvervsbank, der menes at have et trecifret millionbeløb i klemme.

Artikel top billede

Asger Jensbys investeringsfirma JMI Invest fik mandag en frist på foreløbig 72 timer til at fremlægge en overlevelsesplan for FIH Erhvervsbank.

Det fortæller kommunikationsrådgiver for JMI Invest, Erik Ove.

Dermed har investeringsselskabet kun kort tid til at få overblik over firmaets økonomi og gøre indholdet af firmaet op.

"Det er et overblik over aktiver, passiver, pengestrøm og likviditet," siger Erik Ove.

Ifølge Erik Ove skal planen også redegøre for sikkerhedsstillelse fra investorer og likviditetsholdere.

"JMI Invest skal nu lave et samlet overblik over, hvor stængerne står i hele koncernen, det vil sige samtlige porteføljeselskaber," siger Erik Ove.

Med fristen fra FIH Erhvervsbank skal JMI Invest senest torsdag eftermiddag fremlægge en plan over, hvad selskabet indeholder.

Kommunikationsrådgiveren fortæller, at der ikke vil foregå møder mellem JMI Invest og FIH Erhvervsbank inden den endelige fremlæggelse.

Ifølge Asger Jensby selv havde JMI Invests porteføljeselskaber i sommer omkring 800 ansatte tilsammen. Siden er Netconcept blevet solgt, og Scriptor er blevet købt.

Tavs bank med millioner ude at svømme

Ifølge regnskabet for JMI Invest har FIH Erhvervsbank og Jyske Bank tilsammen 310 millioner kroner ude at svømme.

Men Erik Ove taler taler dog om, at FIH Erhvervsbank er den afgørende aktør af de to banker.

Hos banken vil man dog ikke drøfte JMI Invest.

"Vi drøfter hverken kunder eller samarbejdspartnere," lyder meldningen fra kommunikationsansvarlige Sara Helveg-Larsen fra FIH Erhvervsbank.

Får penge

Erik Ove oplyser, at han selv har penge til gode for omkring en måneds tjenester.

Har du fået dine penge fra Asger Jensby?
"Hvis foretagenet er en going koncern og fortsætter, ja, så får jeg penge for det arbejde, jeg laver for Asger Jensby."

Hvad sker der hvis JMI Invest ikke klarer ultimatummet. Får du så dine penge eller skal du på kuratorlisten?

"Så skal jeg på nøjagtig den samme liste som alle mulige andre."

Se listen over JMI-firmaer

JMI Invest har ifølge selskabets hjemmeside investeringer i følgende it-firmaer

Mathiesen A/S

Skandiaweb A/S

Digital Online House A/S

ITFactory A/S

IntraMed A/S

Folia A/S

FullRate A/S

Capto A/S

Digital House A/S

CopyTosh A/S

Scriptor Technology A/S

Kilde: JMI Invest - Netconcept solgt og Scriptor Technology A/S købt.

Kilde: J.Deleuran Holding - DataCompagniet A/S er solgt per 1/10-2008.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS