Kontroversielt webfirma opruster med toppolitiker

Internetvirksomhed, der beskyldes for at anvende hackerteknikker i samarbejde med telegigant, skifter ud i sin topledelse. Nye i ledelsen er tidligere finansminister og regeringsrådgiver for teleområdet.

Artikel top billede

Virksomheden Phorm, der samarbejder med den britiske telegigant BT om at målrette reklame baseret på internetbrugeres adfærd, opruster sin ledelse med politisk indflydelsesrige personer.

Ved at analysere en internetbrugers trafik kan Phorms system profilere brugeren efter forskellige kriterier og målrette reklamer udfra brugerprofilen.

Samarbejdet har været genstand for megen kritik og profileringssystemet som ligger til grund for den målrettede reklame er blevet anmeldt til politiet.

Regeringsrådgiver med i bestyrelsen

Det kan være en medvirkende årsag til, at Phorm nu opruster ledelsen med britiske politiske toppersoner (PDF).

Med i bestyrelsen kommer Lord Norman Lamont, der gennem 25 år har været medlem af det britiske parlament og har fungeret som britisk finansminister under de konservative Margaret Thatcher og John Major.

Samtidigt kommer en tidligere regeringsrådgiver på teleområdet, Kip Meek, med i Phorms bestyrelsen.

Kip Meek kommer fra en stilling som formand for Broadband Stakeholder Group, der rådgiver den britiske regering om bredbåndsspørgsmål.

Fra 2003 til 2007 var Kip Meek med i ledelsen for Ofcom. Ofcom fungerer som tilsynsmyndighed for den britiske telekommunikationsindustri.

Phorm har tidligere haft held med at få indflydelsesrige personer med i ledelsen. Statis Scleparis, der er CTO i Phorm, var førhen CTO for BT Retail.

BT Retail er divisionen i BT, som er ansvarlig for indkøb og drift af Phorm-systemet.

Fokus på Storbritannien

Samtidig med de nye personers indtræden forlader 4 bestyrelsesmedlemmer Phorm. Ifølge Financial Times forlader de fire USA-baserede bestyrelsesmedlemmer Phorm, fordi de har værret uenige med den daglige leder Kent Erugrul om "ledelsen og den fremtidige retning for virksomheden."

Udskiftningen ses som tegn på, at Phorm fremover vil fokusere på Storbritannien.

Tredje test er i gang

BT har tidligere holdt to hemmelige test af profileringssystemet uden af BT-bredbåndsabonnenter var orienteret om, at deres internetbrug blev analyseret og profileret.

Uagtet voldsom kritik og politianmeldelse gik BT i gang med en tredie test i slutningen af september.

BT's pressechef oplyser til Computerworld, at testen stadig er i gang. Når testen er afsluttet, er det planen at profileringssystemet skal anvendes mod alle BT's bredbåndskunder.

Pressechefen oplyser ikke, hvornår det vil ske.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS