Internationale kreditkort booster din omsætning

Klumme: Hvis din netbutik tager imod internationale kreditkort, kan du øge omsætningen med op til 50 procent.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint.

Når man nu vil gå til udlandet med sine produkter, giver det sig selv, at man skal begynde at modtage udenlandske betalingsløsninger.

Der er mange der fejlagtigt tror, at bare man modtager Mastercard, Visa, American Express og Diners Club, så er man godt kørende.

Men tager man et land som Tyskland, går man let glip af 50 procent af omsætningen, hvis man kun modtager almindelige kreditkort.

I Tyskland bruger man ofte EC-Karte. Du husker måske de gamle Eurochecks, man brugte meget før i tiden, når man rejste udenlands? Det er det, tyskerne nu bruger i kortform. Dertil bruger de meget Direct Debet, som er en form for bankoverførsel.

Hvis man tager et land som Norge, så skal man have Postgiro med. Skal man sælge til hollændere, skal man modtage iDeal Card, og de har også noget, der minder om Direct Debet, som er vigtigt. Man skal sætte sig grundigt ind i, hvilke betalingsmidler der er i de forskellige lande.

I SPAMfighter arbejder vi løbende på at implementere nye betalingsløsninger, og vi er først glade, når vi når de godt 200 løsninger, der efter sigende er på markedet.

Det firma, vi bruger til at cleare kort, har fortalt os, at det burde give en omsætningsstigning på ikke under 20 procent.

Selvfølgelig kan man starte med de internationale kreditkort.

Bliv lokal

Man skal bare være klar over, at hvis det er det eneste, man gør, så går man glip af en meget stor del af sin omsætning.

Der er firmaer som Global Collect, og BiBIt.com, som kan hjælpe med den del af det. Det er bestemt noget, man skal tage meget seriøst. Hvis man kun har de internationale kort, vil jeg tro, at man meget let siger farvel til 30 til 40 procent af kunderne.

Det betaler sig big time

I SPAMfighter så vi omsætningsstigninger på mere end 50 procent, da vi begyndte at tage de lokale debetkort i Tyskland og Holland, så det er et meget vigtigt konkurrenceparameter.

En anden faktor, man går glip af ved ikke at modtage lokale betalingsløsninger, er illusionen om, at man er et lokalt firma.

Langt de fleste mennesker føler sig mest trygge ved at handle med landsmænd. Men modtager man ikke det lokale debetkort, så er det et tydeligt tegn på, at noget er galt. Forestil dig, at du vil købe noget på et dansk website, og at siden ikke tager Dankort, men kun Mastercard og Visa? Så er man ikke i tvivl om, at det er et udenlandsk firma, man handler med.

Slutteligt skal man ikke glemme PayPal. PayPal er nemlig også et vigtigt betalingsmiddel.

Op mod 10 procent af alle handler i SPAMfighter, bliver foretaget gennem PayPal.

Specielt i lande som USA, Tyskland og Spanien, er betaling med PayPal meget udbredt. Dertil er PayPal let at integrere i næsten enhver løsning, så der er ingen undskyldning for at lade være.

Så hvis du vil søge mod udlandet med din butik, så se at få styr på de internationale kort:
Det betaler sig big time!

Martin Thorborg er medstifter af Spamfighter, administrerende direktør og stifter af Amino.dk samt forfatter til bogen E-pusher.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura