Direktøren køber selv Jubii

For et par uger siden nægtede Jubii-direktør Peter Lundsgaard ethvert kendskab til, hvem der havde overtaget internetportalen. Nu viser det sig, at det er ham selv.

Artikel top billede

Sidste i november blev den danske internetportal Jubii solgt af sin hollandske ejer Lycos Europe, der er ved at lukke og slukke for alle aktiviteter.

Hvem, der købte Jubii, blev ikke oplyst, og den danske Jubii-direktør, Peter Lundsgaard, sagde "Jeg ved… ikke, hvem det er," da Computerworld bad om en kommentar til salget af den danske internetportal.

Nu viser det sig, at det var en sandhed med modifikationer, for det er direktøren selv, der har overtaget Jubii sammen med en mindre gruppe af danske investorer.

Satser alle sparepengene

Prisen oplyses ikke, men Peter Lundsgaard satser alle sparepengene.

"Jeg er gået 'all in' og har belånt huset til op over skorstenen. Jubii har over 200.000 brugere om dagen, og det kan vi udnytte," siger Peter Lundsgaard til Berlingske Tidende.

Baggrunden for, at moderselskabet Lycos Europe vælger at sælge Jubii, er at krisen kradser. En nedgang i omsætningen på 20 procent og stigende tab lægger moderportalen Lycos Europe i graven, men inden nøglen drejes om, har Lycos solgt blandt andet den danske portal Jubii fra.

Forretningen Jubii går rigtig dårligt, men det håber Lundsgaard sammen med sine investor-partnere at rette op på, og Jubii vurderes da også som en attraktiv virksomhed.

I 2007 omsatte Jubii for 46 millioner kroner, hvilket er 13 millioner mindre end året får. Resultatet før skat landede på minus 24 millioner, mens egenkapitalen siger minus 19 millioner kroner.

Tidligere regnskaber er heller ikke opløftende læsning.

Således flyttede Jubii i 2005 både chat- og udviklingsafdelingen til Tyskland og nedlagde i samme ombæring 80 danske arbejdspladser.

Store milliontab afskrækker ikke

De store tab afskrækker ikke køberne.

"Vi kan godt tåle at tabe et tocifret millionbeløb i 2009," siger Peter Lundsgaard til Berlingske Tidende.

Planen er dels at være et dansk alternativ til Google og altså en dansk internetportal for danskere, hvilket betyder, at selskabet i højere grad end almindelige søgeresultater vil præsentere brugerne for infosider med masser af bonusinformation.

Jubii tæller blandt sine partnere kvindesiden Amine.dk og Musiknyt.dk, som det er planen at købe sig til halvdelen af. Derudover er Jubii på vej med partnerskab i et mandesite og på mad- og rejseområdet.

Jubii blev stiftet i 1995 som et dansk alternativ til portalen Yahoo, der dengang sad på en meget stor del af markedet for internetsøgninger.

Læses lige nu

    Event: Årets CIO 2026

    Andre events | Kongens Lyngby

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    4 juni 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job