Den 29. december fejrer Dkuug (Dansk Unix User Group), at det i år er 25 år siden at den første mail dukkede op i en dansk indbakke.
Det fortæller næstformand i Dkuug, Keld Simonsen, som dengang var ansat i edb-afdelingen ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, hvor den første mail blev modtaget.
Forud for modtagelsen, som helt præcis foregik den anden januar 1983, lå den organisatoriske opbygning af en række netværk i forskellige europæiske lande, som skulle gøre det muligt at kommunikere internt i de enkelte lande og med resten af Europa og verden.
Det skete blandt andet gennem ansøgning om midler til de nødvendige telefonopkald mellem de lokale netværk.
Antallet af brugere på det spirende netværk var dengang noget mere beskedent end, hvad vi er vant til i dag, fortæller Keld Simonsen.
Alligevel var de danske pionerer i 1983 ikke alene i verden. Der var mulighed for at korrespondere med både Japan, USA og England.
"Der var en del amerikanske universiteter og en del forskningsafdelinger hos de store edb-firmaer på nettet," siger Keld Simonsen.
I Danmark var det dog i første omgang kun Keld Simonsens egne to arbejdssteder, nemlig Datalogisk Institut og Indre By-Terminalen, hvor det var muligt at kommunikere med andre steder via den nye e-mail.
Velkommen på nettet
Den første modtagne mail indeholdt ifølge Keld Simonsen en lykønskning fra kolleger i Holland, som bekræftede at Datalogisk Institut nu havde kontakt med det såkaldte mcvax, som var centralen i Europa.
Han fortæller, at det desværre har det ikke været muligt at fremskaffe en kopi af denne mail, der muligvis befinder sig på et gammelt bånd i universitetets kælder.
Men en tilsvarende mail, som den europæiske central i Holland tre måneder senere sendte til Sverige, er bevaret på internettet.
Uden @
Som det fremgår, brugte man ikke snabel-a, men udråbstegn i en e-mail.
Først i adressen var navnet på den maskine som skulle modtage mailen, så et udråbstegn (bang) og herefter brugeren af den maskine som man sendte mailen til.
Afhængig af routningen, som først foregik med kort og ur, kunne adressen godt blive noget lang, hvis der skulle hoppes fra maskine til maskine, fortæller Keld Simonsen.
Routning var interessant, fordi visse centraler kun korresponderede en enkelt gang i døgnet. Derfor kunne det ofte betale sig at route en anden vej, så mailen kom hurtigere frem.
"Men hvis man havde fået en mail, var det ligesom i dag. Så skrev man bare reply, og så sendte den tilbage af samme vej," siger Keld Simonsen.
Mailkald i timedrift
Teknisk fungerede e-mail-håndteringen dengang sådan, at hollænderne, som var det europæiske center i nettet, ringede op til Danmark for at udveksle mails over en 300 bps (bits per second) modem-forbindelse via UUCP-protokollen. (Unix to Unix Copy Protocol)
De første computere der håndterede mailudvekslingen var af typen PDP-11, men i efteråret 1983 overgik man til såkaldte Vax'er, som ifølge Keld Simonsen var 32-bit minimaskiner, også produceret af DEC, (Digital Equipment Corporation), og som havde et forholdsmæssigt stort adresserum.
"Dem kørte vi så nogle store Unix'er på," siger Keld Simonsen.
Selve mailudveklingen foregik også i et langsommere tempo end i dag. Blandt andet fordi mailcentralerne kun med visse tidsintervaller ringede op til hinanden, og altså ikke var i konstant forbindelse med hinanden som i dag.
"Forholdsvis hurtigt havde vi det, som hed timedrift. Det vil sige, at Holland ringede op til os en gang i timen," siger Keld Simonsen.
Ringede op til nettet
I begyndelsen havde Datalogisk Institut heller ikke noget autodial-modem, hvilket betød, at en person manuelt skulle ringe op på en telefonlinie for at skabe kontakt for netværket.
Keld Simonsen fortæller, at man forsøgte at bestille et autodial-modem hos det daværende Post og Telegrafvæsen, men at det ikke kunne lade sig gøre at skaffe af den vej.
"Så vi blev nødt til at pirat-importere det," siger Keld Simonsen.
Næsten de samme mails
Trods det i it-verdenen enorme tidsmæssige spring på 25 år mener Keld Simonsen ikke, at der er store tekniske forskel fra dengang til nu hvad angår email.
"Det er ikke meget forskel på de mails jeg fik dengang og dem jeg får nu. Der er kommet lidt flere headers på, men det er kompatibelt," siger han.
Indholdsmæssigt drejede en stor del af Keld Simonsens mails i pionerdagene sig om support af Unix-systemer og den slags fra kolleger over hele verden.
Selvom der dengang ikke var noget der hed spam, nåede Keld Simonsen ret hurtigt op på et par hundrede mails om dagen. Men det skyldes først og fremmest, at han havde en supportfunktion i det danske netværk.
Alligevel er antallet af mails i indbakken ikke ændret sig meget med årene. I al fald ikke når det værste spam er sorteret fra, fortæller han.
"Der er jo nogen som mener, at e-mails er en guds gave og en fandens plage," slutter Keld Simonsen.
