Bardenfleth kender intet til Microsoft-fyringer

Rygterne vil vide, at Microsoft skal skære op mod 15.000 medarbejdere på verdensplan. Den danske Microsoft-direktør, Jørgen Bardenfleth, kender imidlertid intet til de planer.

Artikel top billede

Microsofts direktør i Danmark, Jørgen Bardenfleth, har ikke kendskab til, at der skulle være fyringer på vej hos softwaregiganten. Foto: Mikael Rieck (Foto: Mikael Rieck)

Der har igennem den seneste tid verseret vedholdende rygter om, at heller ikke softwaregiganten Microsoft styrer udenom den igangværende finanskrise.

Det skulle betyde, at Microsoft i løbet af januar vil afskedige op mod 17 procent af den samlede arbejdsstyrke, svarende til 15.000 medarbejdere.

Den danske Microsoft-direktør, Jørgen Bardenfleth, er dog ikke bekendt med, at en fyringsrunde skulle være på trapperne.

Er der noget om snakken?

"Det kender jeg ikke noget til. Det har jeg ikke nogen kommentarer til," lyder det fra Jørgen Bardenfleth.

Så du kan ikke afvise, at der er fyringer på vej?

"'Ingen kommentarer' er det rigtige citat. Jeg kan ikke sige noget. Jeg ved ikke noget, og jeg kan ikke sige noget," siger han.

Så det er ikke et rygte, du er bekendt med?

"Nej. Intet. Vi kan mærke, der er finansiel opbremsning, men ellers ser det fornuftigt ud," siger han.

Så personligt tror du ikke på, at der kommer fyringer?

"Jeg vil ikke kommentere det, for jeg ved det ikke," siger han.

Bardenfleth: Muligheder i krisen
Selvom Jørgen Badenfleth erkender, at tiderne har set bedre ud, ser han lyst på fremtiden.

"It har den fantastiske evne, at det kan sælges både i et opadgående marked, og i et marked, der er meget omkostningsbevidst," siger han.

Det betyder nye forretningsmuligheder, mener direktøren, men han pointerer, at det kræver vilje til at omstille sig.

"Jeg er relativt optimistisk, selvom man ikke skal læse mange aviser, før man bliver meget sortseende. Vi skal omstille os og blive bedre til at forklare, hvilke muligheder der er i it, men det gælder ikke kun Microsoft men hele branchen," siger Jørgen Bardenfleth.

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S