RTX efter bestyrelses-kaos: Business as usual

Selvom tre bestyrelsesmedlemmer har forladt RTX Telecom, fortsætter driften uændret, forsikrer direktør Tage Rasmussen.

Artikel top billede

"For mig er det helt afgørende, at der stadig er noget, der hedder RTX," mener administrerende direktør Tage Rasmussen ovenpå bestyrelsens næsten kollektive afgang.

De nøgne fakta kunne forlede en til at tro, at dommedag er nær for den nordjyske teleudstyrs-producent RTX Telecom.

Knaldrøde regnskabstal og tre bestyrelsesmedlemmer, der på én gang har forladt selskabet, heriblandt formand Poul Lind.

Helt så slemt står det dog ikke til, mener administrerende direktør i RTX Telecom, Tage Rasmussen.

Han er ikke meget for at blande sig i bestyrelsens interne anliggender, men bekræfter dog, at de tre medlemmer inklusive formand Poul Lind er gået.

"For at være helt klar, så er det her noget, der foregår mellem bestyrelsen og dens medlemmer. Jeg kan ikke udtale mig om, hvad det er for nogle konkrete ting, man er uenige om, og hvad man mener der er foregået, som ikke bør foregå," siger Tage Rasmussen.

Business as usual - medarbejdere ved intet endnu

Tage Rasmussen bedyrer dog, at der formentlig vil komme en fondsbørsmeddelelse senere på dagen, som vil kaste i hvert fald delvist lys over, hvad der har ført til nedsmeltningen i bestyrelsen.

Han vil dog gerne give et bud på, hvad han forventer, der vil stå i meddelelsen til børsen.

"Jeg tror, at vi i dag fortæller, at RTX er business as usual. Vores strategi er uændret. Vores forventninger til regnskabsåret er uændrede i forhold til det, vi meldte ud i december, så der er ikke noget nyt for så vidt angår driften," siger han.

Selvom den megen virak i selskabet ikke kommer til at påvirke driften som sådan, er Tage Rasmussen ked af, at medarbejderne skulle få historien gennem pressen.

"For mig er det helt afgørende, at der stadig er noget, der hedder RTX. Medarbejderne vil jeg informere, så snart vi har en kommunikation til omverdenen. De ved desværre ikke mere, end hvad de har kunnet læse i aviserne, og det er selvfølgelig dybt utilfredsstillende, men sådan er loven. Vi skal informere børsen, før vi informerer nogen andre," siger han.

Opdateret 15.20: RTX meddeler netop, at fondsbørsmeddelelsen først bliver sendt ud i morgen.

Computerworld følger sagen.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job