Apple dropper kopi-sikring af musik

Forbrugersoftware og DRM-fri musik var i fokus, da en veloplagt Phil Schiller trådte på scenen til Apples sidste Macworld - som vikar for Steve Jobs.

Artikel top billede

Apples marketingchef Phil Schiller på scenen til Macworld 2009.

Efter den vanlige omgang rygter, og en afmelding fra Steve Jobs, styrede Apples marketingchef Phil Schiller kursen igennem selskabets nyeste produkter og nyheder til Macworld i San Francisco.

Slut med DRM

Fremover vil Apple gøre hele iTunes musikbibliotek på flere end 10 millioner sange DRM-fri, så de over 75 millioner kunder ikke længere bliver bundet af Apples FairPlay-lås.

Allerede nu er de første otte millioner sange tilgængelige i DRM-fri udgave via iTunes Plus, og resten ventes at blive tilgængelige, inden kvartalet er omme, lovede Phil Schiller.

Samtidig kan iPhone-ejere fremover hente musik over 3G-nettet og ikke kun Wi-Fi, som det indtil nu har været tilfældet.

Ventet flagskib

Den vel nok mest forudsigelige nyhed på Macworld, var moderniseringen af den største bærbare fra Apple, 17" Macbook Pro. Resten af Macbook og Macbook Pro serien blev opdateret tilbage i oktober 2008, men 17"-udgaven forblev i det gamle design, indtil nu.

Som vedholdende rygter har indikeret de seneste dage, får den nye Macbook Pro et indbygget batteri, som ikke kan udskiftes af brugeren selv. Til gengæld skulle batteriet levere hele otte timers levetid.

Samtidig annoncerede Phil Schiller en 'anti-glare option', så det er muligt at fravælge de nye glossy-skærme, som særligt grafiske designere og fotografer har udtrykt irritation over siden lanceringen.

Mere intuitivt

Den største del af Phil Schillers åbningstale blev brugt på at vise nyskabelser inden for softwarepakken iLife og den mere erhvervs-orienterede iWork-pakke.

iLife står for en stor del af den brugervenlighed, som Apple er kendt for, og den intuitive strukturering af billeder, hjemmevideo og lignende.

Med den nyeste udgave, iLife '09, blev der skruet op for netop dette aspekt med nye funktioner i billedprogrammet iPhoto. Mest prominent blev funktionerne 'faces and places' lanceret, med indbygget ansigtsgenkendelse, som er i stand til at identificere ansigter på billeder, kategorisere og vise derefter.

Når nye ansigter dukker op i arkivet, spørges brugeren om navn, og iPhoto sørger herefter for at koble navnet sammen med andre billeder, personen optræder på.

Find ud af hvor du har været

En anden funktion er udnyttelsen af geotags, hvor GPS-udstyrede kameraer, herunder det man finder i en iPhone, kan udnyttes direkte i iPhoto. Findes der GPS-koordinater i billedets metadata, sørger softwaren for at sætte billedet ind på et verdenskort baseret på Google Maps.

Samtidig regner iPhoto ud, hvad stedet hedder, og i talen brugte Phil Schiller som eksempel et billede, der var taget i Eiffeltårnet, og som automatisk blev navngivet med 'Eiffeltårn, Paris, Frankrig'.

Har man ikke indbygget GPS i kameraet, kan geo-placeringen foregå ganske manuelt fra programmet, og man kan således kalde det en bagudkompatibel funktion.

Kendis-undervisning til masserne

Apples musikprogram Garageband er også blevet opdateret med nye funktioner. Mest opsigtsvækkende er en ny undervisningsfunktion, som indeholder videolektioner for diverse instrumenter med grafisk illustration af det, instruktøren taler om på et instrument, så man selv kan følge med.

Yderligere lektioner kan købes via nettet, med en pris på ca 25 kroner stykket, og som en ekstra bonus vil der være lektioner med kendte musikere som instruktører, med eksempelvis Sting på guitar og Norah Jones på klaver.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen