Joost på vej tilbage

Efter en slags relancering af videotjenesten Joost, ser det ud til, at publikum har fået øjnene op for konceptet igen.

Artikel top billede

Videotjenesten Joost, som skulle gøre for video og TV, hvad Skype gjorde for internettelefoni, kom fornuftigt fra start i 2007 med de samme bagmænd i spidsen for projektet.

Men interessen falmede stille og roligt. Det, der startede som et ambitiøst projekt, der skulle skubbe tv-mediet ud på internettet, nåede aldrig at finde balancen.

Softwarebaseret

Hvor andre videotjenester udelukkende bygger på en hjemmesidebaseret løsning, skulle man hos Joost downloade og installere en P2P-applikation (Peer to Peer), og se sine videoer den vej.

Det fik aldrig rigtig fat i den brede skare, og derfor valgte man hos Joost at lægge strategien om, og i oktober 2008 blev tjenesten tilgængelig via en flashbaseret, reklamefinansieret hjemmeside på Joost.com, og i december stoppede man med at understøtte softwaren.

Vokseværk

Det har indtil videre vist sig at være en fornuftig beslutning, og på Joost.com er trafikken steget støt siden oktober.

Ser man udviklingen i forhold til en af de nærmeste konkurrenter, Hulu.com, kan Joost.com bryste sig at være godt med, blandt andet med flere sidevisninger per besøgende og et hurtigt stigende besøgstal.

Mens der ikke er offentliggjort officielle besøgstal, viser en række trafikmålingssider enslydende tendenser for Joost.com.

Compete.com viser at væksten passerede 550.000 besøgende i november, og det underbygges af Google Trends.

Nye funktioner

For at få et mere opdateret billede af trafiksituationen kan man hos Alexa.com se en fortsat vækst frem til januar 2009, med et rekordhøjt besøgstal umiddelbart før nytår. Bemærk dog, at Alexa primært viser besøgstal for folk med softwaren 'Alexa Toolbar' installeret og derfor ikke nødvendigvis er repræsentativ for hele publikum.

Tilgængelig for alle

Modsat tjenester som Youtube og lignende, er Joost.com's videoarkiv ikke baseret på brugergenerede videoer, men rettere film, dokumentarer og tv-serier, som bliver vist efter aftale med de respektive ophavsretsholdere, ligesom Hulu.com.

Men hvor Hulu.com kun kan ses af amerikanske brugere - eller verdensborgere med teknisk indsigt, som kan omgå filteret - er Joost.com åben for alle og enhver. Det gør det lidt sværere at få aftaler i stand med produktionsselskaber, men omvendt et potentielt langt større publikum.

Det sociale aspekt

En af de ting som igennem længere tid har været en del af strategien, er en mere omfattende integrering med sociale tjenester som Facebook.

Man kan således logge ind via Facebook, og generelt er siden indrettet med sociale funktioner. Eksempelvis kan man, mens man ser video, holde øje med hvad vennerne ser. Forudsat, selvfølgelig, at de er inde på siden på samme tidspunkt.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival

    Digital transformation | Ballerup

    Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.500 it-professionelle, møde mere end 60 leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

    16. & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

    Birthe Kamstrup

    Norriq Danmark A/S